Med bevillinger på 10 millioner kr. fra Sundheds- og Ældreministeriet og 4,5 millioner kr. fra Kolding Byråd er finansieringen af et nyt lægehus i Christiansfeld på plads. Planlægningen af byggeriet er allerede skudt i gang.

Det nye sundhedshus i Christiansfeld skal først og fremmest bidrage til at dække lægebehovet i Christiansfeld, men skal også bidrage til at forskønne UNESCO-byen med et byggeri i høj kvalitet i Kongensgade, hvor den tidligere tankstation og bilværksted lå. Bygningen til Lægehus Christiansfeld bliver i 1,5-plan med samlet 520 kvm.

Kolding Kommune har udpeget tegnestuen ERIK Arkitekter til at løfte den opgave. Her står arkitekt og sygeplejerske Camilla Heering i spidsen for arbejdet, som hun glæder sig særligt over.

- Som arkitekt er der altid nogle opgaver, som man drømmer om, at få lov til at tegne. Et lægehus midt i Christiansfeld, som UNESCO har udpeget som verdensarvsområde, er netop sådan en drømmeopgave, fortæller Camilla Heering.

- Det bliver spændende at kombinere vores specialer, kulturarvsbyggeri og byggeri til sundhedssektoren. Vi skal indfri de høje krav til arkitekturen i det gamle Brødremenighedsområde med respekt for de eksisterende bygninger. Og samtidig skal det nye lægehus kunne rumme fremtidens mange krav til sundhedsydelser og skabe nærvær og sammenhæng for brugerne. Vi tager det som et kæmpe skulderklap, takker mange gange for tilliden og glæder os til at løfte denne særlige opgave. 

NB! Kolding: De store projekter. Konferencen afholdes d. 26. februar 2019.

Skal bidrage til Christiansfelds positive udvikling
Kolding Kommune og ERIK Arkitekter har allerede haft de nye lejere i lægehuset til en workshop for at afklare behov og ønsker til det nye byggeri og i kølvandet på den fremlægger tegnestuen de første skitser for lejerne den 21. september 2018, mens de første samlede skitseforslag forventes at være klar sidst i oktober.

I By- og Udviklingsforvaltningen forventer stadsarkitekt Michael Pagaard Madsen, at det nye byggeri kan understøtte Christiansfelds positive udvikling.

- At vi befinder os på verdensarvslisten er ikke givet, hvis vi ikke hele tiden fastholder høje krav til nyt byggeri i byen. Samtidig er det selvfølgelig lige så vigtigt, at vi får et velfungerende lægehus, der både kan opfylde lejernes og brugernes behov, og jeg ser meget frem til at se resultatet af det indledende arbejde fra tegnestuen, siger Michael Pagaard Madsen.

Målet er, at lejerne i det nye lægehus kan flytte ind i begyndelsen af 2020.

Planen er, at det er de praktiserende læger i Christiansfeld, Christiansfeld Fysioterapi, der i første omgang flytter ind i det nye lægehus. Kolding Kommune overtager ejendommen Kongensgade 15 midt i januar 2019 og begynder straks herefter nedbrydningen af de eksisterende bygninger.

Lægehus Christiansfeld bliver ejet af Kolding Kommune, men udlejes til de praktiserende læger og andre sundhedspersoner, der kan indgå i et stærkt sundhedsfagligt fællesskab.  


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ny udbudslov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aalborgs massive udviklingsprojekter