Samlet set er prisen på 1 kvm ejerlejlighed i København nu et godt stykke over rekordpriserne fra 2006, viser nye tal fra Boliga. Men 3 bydele har stadig priser under niveauet for 2006.

Det buldrede derudad i 00’erne. Ejerlejlighederne i hovedstaden blev solgt for rekordhøje summer. Så ramte krisen og efterveerne, men nu er fortegnet vendt i langt de fleste dele af hovedstaden.

I år er en gennemsnitlig lejlighed på 80 kvm således gået for godt3 millioner kroner, mens en tilsvarende lejlighed kostede omkring 2,8 millioner kr. sidste år og i 2006, hvor priserne hidtil har været markedets højeste. Ifølge Boliga-direktør Frederik Rovsing er det navnligt 2- og 3-værelseslejlighederne, der trækker priserne i vejret.

NB! Almene boliger til 16 milliarder i København - udvikling og byggeri. Konferencen afholdes d. 30. januar 2018.

- Der står mange købere i kø til de mindre lejligheder, som både er interessante for par og for forældre, der vil sikre deres børn en studiebolig i København. Derfor ser vi også, at en pæn portion af de mindre lejligheder bliver solgt over udbudsprisen, ikke mindst når de ligger centralt i de populære bydele, siger Frederik Rovsing.

Ser man på de københavnske bydele, er fælles for dem alle, at priserne kun går én vej: op. Årets hidtidige salg af ejerlejligheder på Amager, Vesterbro, Østerbro og i Sydhavnen betyder således nu, at ejerlejlighederne i de 4 bydele er blevet solgt for de højeste gennemsnitlige kvm-priser nogensinde - også når der tages højde for inflation.

NB! Midlertidige boliger - de nye muligheder. Konferencen afholdes d. 6. marts 2018.

Dermed er det blot 3 bydele, der endnu ikke har slået priserne fra 2006, oplyser Boliga. I Brønshøj, Vanløse og Valby er ejerlejlighederne i år nemlig handlet for kvm-priser på mellem 26.500 og 32.125 kr., hvilket er 700-1.600 kr. under kvm-priserne fra 2006.

Dyrest i hovedstaden er Nordhavn. Her er en gennemsnitlig ejerlejlighed på 80 kvm i år solgt for knap 4,3 millioner kr., mens man i København K, der er hovedstadens næstdyreste postdistrikt, skal punge ud med godt og vel 3,75 millioner kr. for en lejlighed i samme størrelse.

Se hvad lejlighederne i København bliver solgt for her.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køge: det store byggeboom frem til 2032

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Fremtidens betonbyggeri

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse