Bruttofortjenesten hos den digitale ejendomsmægler Estaldo faldt fra 1,63 millioner kr. i 2021 til 1,53 millioner kr., og resultatet før skat faldt fra et underskud på 3,5 millioner kr. i 2021 til et underskud på 6,6 millioner kr. i 2022.
Udover røde tal på bundlinjen gemmer årsrapporten dog på flere lovende tendenser, lyder det fra Estaldos direktør og medstifter, Jakob Neua Nørgaard.
– Vi er godt tilfredse med årets resultat, det er præcis som planlagt, udtaler han.
Omdannelse af erhverv til bolig. Konferencen afholdes den 7. november 2023.
– Vi har vækstet forretningen cirka 300 procent, når man måler på antallet af boliger til salg, og den vækst formår vi uden at vækste synderligt på teamet, som omkostningsmæssigt kun stiger med 50 procent, siger Jakob Neua Nørgaard.
Den nordjyske virksomhed lancerede deres digitale ejendomsmæglerløsning i starten af 2020. Drømmen er at revolutionere ejendomsmæglerbranchen gennem digitale løsninger til fordel for forbrugeren. Jakob Neua Nørgaard peger netop på udviklingen af egne IT-løsninger som en primær baggrund for forretningens vækst.
Branding - fra idé til køb af byggeprojekter. Konferencen afholdes den 7. december 2023.
Estaldo fik i starten af 2022 sat ekstra vind i sejlene og blev for alvor landskendte, da de deltog i programmet Løvens Hule på DR1. Hos Jan Lehrmann, som investerede gennem Løvens Hule, er der også tilfredshed at spore.
– Estaldo er i gang med at ændre vilkårene på boligmarkedet og jeg er imponeret over den værdi, som de formår at skabe for deres kunder. Jeg er overbevist om at fremtiden for ejendomsmæglere er digital og her har Estaldo allerede et godt forspring, udtaler han.
Flade tage. Konferencen afholdes den 10. oktober 2023.
Virksomheden havde til hensigt at afslutte året med 500 boliger til salg, men måtte se sig slået på målstregen, da de ved årets afslutning blev ramt af en opbremsning på boligmarkedet, der skabte udfordringer i branchen, oplyses det. Virksomheden endte med at have 451 boliger til salg.
Virksomheden beskæftiger i dag 20 medarbejdere, og målt på antallet af udbudte boliger har Estaldo i dag erobret 1 procent af det danske boligmarked.
Træbyggeri. Konferencen afholdes den 5. december 2023.
– Med tanke på at der er omkring 1.500 ejendomsmæglerbutikker med cirka 6.000 ansatte i Danmark, så er vi enormt stolte af, hvad vi opnår med kun 20 kollegaer og blot 3 år på markedet, siger Jakob Neua Nørgaard.
Han drømmer om at udvide forretningen til udlandet, hvor nye digitale løsninger på boligmarkedet også begynder at vinde indpas. Indtil videre holdes fokus dog på at skabe yderligere vækst i Danmark.