Malling får sin ejendomsmæglerbutik, or første gang siden midten af 1980’erne, når Home snart slår dørene op til home Malling-Beder på Stationspladsen 5H.
Indehaverne og ejendomsmæglerne Torben Skov Lauridsen og Jesper Grøne Andersson, der også står bag Home-butikken i Højbjerg, Home Viby-Hasselager og Home Tranbjerg-Solbjerg glæder sig over, at det endelig er lykkes at finde et butikslokale med den helt rigtige beliggenhed midt i Malling.
- Vi bliver den første mæglerforretning med adresse i Malling i 40 år, og vi kommer til at bo i et lille smørhul – lige ved Letbanen, overfor Malling Kro og ved Bichel Vine, som trækker mange kunder, lyder det fra ejendomsmægler Torben Skov Lauridsen.
Jylland: Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 23. febraur 2023.
Aarhus Kommunes beslutning om udstykning af op imod 600 fremtidige grunde i Malling betyder, at det netop nu er det helt rigtige tidspunkt at slå sig ned i byen med ny mæglerbutik. Oven i det er den nye Giber Ringvej allerede en kæmpe booster for salget i Malling og Beder.
- Nu er infrastrukturen på plads, og der er meget bedre trafiksammenhæng i Sydbyen med blandt andet nemmere adgang til E45. Det har vi ventet på i 30 år, siger Torben Skov Lauridsen.
Lige nu er håndværkerne i fuld gang med at indrette lokalerne efter Homes indretningskoncept. Butikschef bliver ejendomsmægler Thomas Lignell med 28 års erfaring som mægler med boligsalg i Aarhus Syd.