På Levantkaj i Københavns Indre Nordhavn ligger en 25.000 kvm ny, stor skolebygning, som i januar 2017 skal tage imod Copenhagen International Schools elever. Bygningen opføres af Ejendomsfonden CIS, som nu har købt den grund, som skolen er bygget på, af By & Havn.

Byggeriet af Copenhagen International Schools nye, godt 25.000 kvm store skolebygning i Københavns Nordhavn har været undervejs siden januar 2015. Nu har Ejendomsfonden CIS, som opfører skolen, underskrevet købsaftalen vedrørende den grund, som skolen opføres på, og overtager nu grunden fra By & Havn.

Oprindeligt var det forudsat, at grunden skulle lejes af By & Havn i en lang årrække med en option på et senere køb. Men på grund af det lave rente niveau, og fordi økonomien i byggeprojektet er blevet overholdt, har det været muligt at foretage købet af grunden meget tidligere end forudsat.

NB! Nordhavnen - de næste faser 2017-2030. Konferencen afholdes d. 24. marts 2017.

- Vi er meget glade for det konstruktive samarbejde, vi har haft med By & Havn, Danske Bank og Realkredit Danmark i hele processen. Og vi er glade for, at vi nu er nået frem til en række aftaler, hvor vi har sikret os finansieringen og kan overtage grunden, så bygningen er klar til, at eleverne snart kan flytte ind i deres nye og meget innovative skole, siger John Bo Jacobsen, formand for Ejendomsfonden Copenhagen International School.

Danske Bank har i samarbejde med Realkredit Danmark stået for finansiering af byggeprojektet og nu også grundkøbet.

- Vi har med glæde støttet op om dette projekt, som dels har en solid økonomi, dels er med til at understøtte et stort behov for erhvervslivet i København og omegn. For at kunne tiltrække de internationale vidensmedarbejdere skal vi også kunne tilbyde deres børn et internationalt uddannelsestilbud på højt niveau, og det får vi nu med denne skole, siger vicedirektør i Danske Bank Niels Bang-Hansen.

NB! Nye skoler i København for 5 milliarder. Konferencen afholdes d. 8. december 2016.

I By & Havn er der ligeledes tilfredshed med grundsalget og skolebyggeriet.

- Skolen bliver en gevinst for de mange nuværende og kommende internationalt orienterede virksomheder, der kan bruge skolen som argumentation i deres rekruttering af de bedste medarbejdere, siger administrerende direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn, som står for udviklingen af Nordhavn.

Skolens elever og medarbejdere flytter ind i den nye skolebygning, når de kommer tilbage fra juleferie i januar 2017. C.F. Møller har tegnet skolen med Niras som ingeniør.

Opdatering den 1. december klokken 11.48: I denne artikel stod der oprindeligt, at NCC står for byggeriet i Copenhagen International Schoolsnye skole i Niordhavn. Det er ikke rigtigt og derfor rettet. Skolen opføres af Per Aarsleff, KT Elektric Aalborg, DTEK, H. Skjøde Knudsen og Eiler Thomsen Alufacader.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Fremtidens betonbyggeri

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne