Der indføres nu en ny lov  som giver ejendomsejere en salgsret eller kompensation, hvis vindmøller, sol-anlæg og andre energianlæg forringer ejendommens værdi med mere end 1 procent.

Den nye salgsoption skal gælde for beboelsesejendomme inden for:

* 6 gange vindmøllens højde - altså typisk 1-1.5 km fra vindmøller på land.

* 200 m fra større solcelleanlæg.

* Bølgekraftanlæg og vandkraftværker kommer nu med i ordningen og her er afstanden også 200 m.

Den nye salgsordning følger lovmodellen som blev vedtaget i forbindelse med de store testcentre i Østerild og Høvsøre i Jylland, som Danmarks Tekniske Universitet driver. Her  har ejendomsejere en salgsret hvis de ligger nærmere end 900-1.500 m fra nye vindmøller.

Hvis en ejendomsejer kræver, at energianlægets ejer køber ejendommen, så fastsættes prisen af Taksationsmyndigheden, som er nedsat af Klima-, Energi- og Forsyningsministeren.

Kompensation

I stedet for at sælge kan en ejendomsbesidder vælge at få en årlig erstatning i hele anlæggets levetid. Den årlige erstatning for en vindmølle vil typisk være 5.000 kr og for et solcelleanlæg 2.000 kr.

Ordningen skal gælde for beboere i husstande, der ligger inden for 8 gange vindmøllehøjden eller 200 m fra solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

Hvis anlægget ligger i et tættere bebygget område kan udgiften dog maksimalt blive på 1,5 procent af anlæggets kapacitet.

I menneskepenge betyder det for et gennemsnits landvindmølleprojekt omkostninger på 1,2 millioner årligt og maksimalt 3,4 millioner kr for anlæggets ejer.

Den længste afstand fra et vedvarende energi-anlæg, hvor der i dag er blevet tilkendt værditab for en ejendom, er 5,4 km.

Hidtil er værditab blevet fastsat ud fra tegninger af det nye anlæg i forhold til naboerne. Det ændres så værditabet først opgøres når den første  kilowatt er produceret, så det bliver virkeligheden der afgør det, og ikke en mere eller mindre god arkitekt-tegning.    

 

Høring og ikraftræden

Det forventes, at lovforslaget træder i kraft den 1. juni 2020.

Høringssvar bedes sendt til Energistyrelsen, att Vivi Johansen, vijo@ens.dk og Sobia Waheed, sow@ens.dk senest tirsdag den 14. januar 2020.


Eventuelle spørgsmål kan rettes til:
 Vivi Johansen: vijo@ens.dk, telefon 5167 4301
 Sobia Waheed, sow@ens.dk, telefon 3392 6636
 Lea Bigom Wichmand, lbw@ens.dk, telefon 3395 4269.

 

NB. Lovforslaget og bemærkninger på i alt 148 sider kan læses på:

https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/565de267-2132-4ae7-befd-ff3293f55d98/Udkast%20til%20Lovforslag%20%C3%A6ndring%20af%20VE-loven%20m.fl.pdf


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i Jylland

Den nye Planlov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ungdomsboliger på et modent marked

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS