Den 33.655 kvm store ejendom i Søborg, der blandt andet rummer DR TV-byens ikoniske tv-studier i de gule bygninger, er solgt til Fontaine. Rendbæk Consulting har i tæt samarbejde med Colliers International værdiforøget og efterfølgende solgt ejendommen.

"2860 Søborg" var i mange år synonymt med Danmarks Radio og TV-byen, og de fleste danskere over 30 år, husker nok de ikoniske bygninger, der tonede frem på tv-skærmen i årene før DR flyttede til Ørestaden.

Ejendommen består af 3 bygninger, der er en del af den gamle TV-by, og har været anvendt af DR til film- og tv-studier, kontor og lager. Det samlede areal er 33.655 kvm. I dag er ejendommen en multiejendom med mange lejere, den største er DR, der dog fraflytter med udgangen af 2018.

Ejendommens tidligere ejer blev taget under konkurs i 2017 og ejendommen blev efterfølgende sat til salg af konkursboets kurator, advokat Morten Hans Jakobsen fra Gorrissen Federspiel. Salget blev struktureret og gennemført i et tæt samarbejde mellem konkursboets kurator, Rendbæk Consulting samt Colliers, der blandt andet igangsatte en grundig proces, hvor der blev set på lejersammensætning, arealanvendelse, drift og uudnyttede potentialer. Dette medførte en synliggørelse af ejendommens kvaliteter og det hævede værdien af de tilbud, der kom ind på ejendommen.

NB! Erhvervslejeloven: Udlejning af kontorejendomme og kontorhoteller. Konferencen afholdes d. 23. oktober 2018.

- Vi tog os tid til at beskrive en række scenarier for ejendommens fremtidige anvendelse, ligesom vi brugte tid på at gennemgå lejersammensætning og eksisterende lejekontrakter. Det medførte at køber fik et klart billede af ejendommens potentiale med de mange udviklingsmuligheder ejendommen har, siger Mark Rendbæk, Rendbæk Consulting.

- Processen var meget vellykket, fordi vi teamede op og satte det bedste hold sammen med boets kurator. Der er en tendens i tiden til øget samarbejde i ejendomsbranchen, og det har flere gange vist sig at være særdeles givende at bringe flere fagligheder og kompetencer på banen, det resulterer i en mere solid afdækning af potentiale og muligheder, til gavn for alle parter, siger Peter Lassen, Colliers.

Fontaine oplyser, at de har planer om at sætte bygningerne i stand, genudleje og skabe et kreativt miljø med fokus på TV og filmproduktion. Fontaine så mulighederne i ejendommen blandt andet på grund af beliggenheden i et fuldt udviklet område med god infrastruktur.

Parterne ønsker ikke at offentliggøre salgsprisen.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den nye Planlov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland