Pensionskasse står bag salget af en 4.750 kvm stor ejendom i Odense til investor fra Aarhus i en "off-market"-handel.

Pensionsselskabet PKA har solgt ejendommen på Falen 47A i Odense C til Crescendo med overtagelse i oktober 2021. Ejendommen rummer 50 boliger, der alle er opdelt i ejerlejligheder.

- Vi er meget tilfredse med erhvervelsen af ejendommen af flere årsager. For det første er ejendommen særdeles velbeliggende i Danmarks 3. største by og for det andet er erhvervelsen sket til en fornuftig pris. Alt i alt en sag med både kort- og langsigtede muligheder, som vores investorer kan forvente sig meget af. Det har været et meget fint købsforløb, vi har oplevet med PKA/Deas på sælgersiden og en stor cadeau til vores due diligenceteam, Bech-Bruun, Deloitte og Novus Arkitekterne, udtaler administrerende direktør, Bo Helligsøe, fra Crescendo.

ODENSE: de store projekter. Konferencen afholdes den 15. september 2021.

Ejendommen blev, efter ønske fra sælger, Pensionskassen PKA, udbudt som diskret salg, da man ønskede at lejerne blev ulejliget mindst muligt og kun mærkede til salget af ejendommen ganske diskret.

De nye ejere køber en ejendom, der er fuldt udlejet, som ligger bynært, kun 1 kilometer til Odense centrum, og med kort afstand til grønne områder. Herudover fremstår ejendommen meget velholdt med flotte udenomsarealer. Det var også ifølge erhvervsmægler Niels Jørgensen fra Nordicals Odense en problemfri handel.

- Nordicals Odense har haft et langvarigt og tillidsfuldt samarbejde med Pensionskassen PKA, og vi var meget enige med PKA om at udbyde ejendommen off-market. En ejendom som Falen er i en størrelsesorden, der gør, at vi altid vil anbefale at udbyde ejendommen off-market. Vi præsenterede ejendomme til Crescendo, som vi har handlet ejendomme med i flere omgange, og det foregår altid meget professionelt og uproblematisk. Også denne handel er kørt lige efter bogen, hvor sælger og køber hurtigt blev enige om den rigtige pris for ejendommen, udtaler erhvervsmægler Niels Jørgensen.

Parterne ønsker ikke at oplyse prisen på handlen.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne