Byggeriet Amerika Have i den maritime del af Østerbro er godt i gang. Inden for 1 år står 126 eksklusive lejligheder klar ved havneløbet – og salget af den sidste del af Amerika Plads skydes snart i gang.

Området ved Amerika Kaj og Amerika Plads er tæt ved at være færdigudbygget. Amerika Have er derfor et af de sidste boligbyggerier, der opføres i området tæt på Langelinie. Amerika Have består af 121 splinternye ejerlejligheder.

- Det er et kvalitetsbyggeri fra ende til anden. Lejlighederne er arkitekttegnede af anerkendte Vilhelm Lauritzen Arkitekter og er indrettet med elementer fra kvalitetsleverandører såsom Tarkett, Svane, Miele og så videre, udtaler direktør Robert Andersen fra TK Development, som sammen med AP Pension og By & Havn står for at bygge lejlighederne.

- Alle lejligheder har store altaner, hvor man uforstyrret kan nyde solen og den friske luft - og samtidig får man en unik placering ved vandet, hvortil tårnlejlighederne har havudsigt. Til den ene side har man Øresund - og til den anden ligger det smukke og hyggelige Østerbro. Amerika Have bliver en grøn oase - midt i byen, siger han.

Endvidere bliver det, som det eneste sted i området, muligt at tilkøbe privat parkeringsplads i ejendommens store, lyse parkeringskælder, så man undgår det velkendte parkeringsmylder på Østerbro.

Som noget nyt i Danmark giver mægler på projektet, EDC Projekt Poul Erik Bech, mulighed for at se meget af de kommende lejligheder igennem de såkaldte ”Virtual Reality”-briller. Brillerne giver via 2 øjeformede linser en virkelighedstro 3D-oplevelse. Det betyder, at man kan dreje dig rundt, og se eksempelvis køkken og stue, som den kommer til at se ud, i en 360 graders cirkulær verden. Der indbydes til Åbent Hus hver søndag fra 13-15 på Amerika Plads 34, 2100 Østerbro.

- Det er dejligt at få fuldendt området ved Amerika Plads, og Vilhelm Lauritzen Arkitekter har tegnet et flot hus med egne karaktertræk. For TK Development er det samtidig en epoke, som bliver afsluttet, for vi har siden 2001 udviklet arealerne til et nyt, spændende område med byggeri af over 100.000 kvm boliger og kontorer med en værditilvækst på 4 milliarder kr., siger Robert Andersen, direktør i TK Development.

NB! City investerer 8 milliarder i byudvikling - SIDSTE UDKALD. Konferencen afholdes d. 31. marts 2016.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i København frem til 2030

Aalborgs massive udviklingsprojekter