En planlagt udvidelse af en dagligvarebutik fra 3.000 kvm til 4.400 kvm blev i foråret 2019 skudt ned, da styrelse ikke ville give dispensation fra planloven. Nu er borgmester gået til kamp for butikken.

Ifølge Lokalavisen fik Superbrugsen i foråret 2019 ikke lov til at udvide butiksarealet i Fredensborg til 4.400 kvm, fordi Fredensborg by ikke er en del af Fingerplanen.

I de 3 andre byer Nivå, Humlebæk og Kokkedal, der alle ligger i kystzonen, kan Fredensborg Kommune selv kan udlægge til bydelscentre med op til 4.400 kvm. men det kan kommunen ikke gøre i Fredensborg by, som ligger i den mere restriktive zone "udenfor fingrene".

I sidste uge mødtes erhvervsminister Simon Kollerup med borgmester i Fredensborg Kommune, Thomas Lykke Pedersen, for at drøfte kommunens ønske om at få ministeriets tilladelse til at udvide dagligvarebutikken i Fredensborg. 

NB! Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Kurset afholdes d. 26. november 2019.

På mødet fremlagde Thomas Lykke Pedesen kommunens argumenter for at opnå en dispensation fra planloven, som erhvervsministeren er ansvarlig for.

- Det var et rigtigt godt møde, hvor jeg fik lejlighed til at fremlægge de mange fordele, der vil følge med en tilladelse til SuperBrugsen. Ministeren vil nu overveje sagen på ny og jeg ser frem til at høre hans endelige vurdering, sagde borgmesteren efter mødet, hvor der også blev drøftet flere planer for Fredensborg Kommune:

- Jeg benyttede også mødet til at fremlægge de store udviklingsplaner, vi har for resten af kommunen. Det vil sige udviklingen af bymidterne i Nivå og Humlebæk samt det store ”Format-projekt” ved Cirkelhuset i Kokkedal, slutter Thomas Lykke Pedersen.

SuperBrugsen i Fredensborg har gennem 3 år arbejdet med planerne, der skal give plads til delikatesseafdelinger med frisk fisk og ost.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i Jylland

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS