Efter mere end 30 år på posten som administrerende direktør giver Jesper Andreasen nu stafetten videre til Jacob Birkbøll.

Den 1. november 2021 tiltræder Jacob Birkbøll som administrerende direktør for Rødovre Centrum efter Jesper Andreasen, der snart runder 60 år. Han har siddet på posten i mere end 30 år.

Det er således første gang siden 1976, at butikscentret på Vestegnen får en direktør på posten, som ikke er medejer og en del af familen Knudsen og Andreasen, efterkommere af gartner Aage Knudsen, som i 1966 grundlagde indkøbscentret.

"Den afgående direktør forlader et center i god gænge. Rødovre Centrum er således kommet godt gennem Covid-19 nedlukningerne og er de facto fuldt udlejet. Kunderne er kommet flot tilbage, og omsætningstallene er for juli og august måned de højeste nogensinde i centrets historie", skriver selskabet bag centret.

Jacob Birkbøll er 39 år og uddannet cand. merc. aud. Han tiltrådte som økonomidirektør den 1. december 2019, og er siden tiltrådt direktionen den 1. september 2020.

Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes den 18. januar 2022.

"Udover at stifte bekendtskab med konsekvenserne af Covid-19 i Rødovre Centrum, så har Jacob Birkbøll fået et indgående kendskab til centrets mange lejere, kollegaer, kunder, øvrige interessenter samt den særlige kultur, som er stærkt forankret i Rødovre Centrum. Stillingen som økonomidirektør nedlægges, men ledelsen vil i den kommende tid se på en styrkelse af administration i forhold til drift og udlejning", skriver Rødovre Centrum.

Butikscentret er privatejet, og familien bag driver og leder fortsat centret, nu alene repræsenteret i bestyrelsen. Jesper Andreasen overtager i forbindelse med direktørskiftet posten som bestyrelsesformand, hvor den nuværende formand og storebror til Jesper Andreasen tiltræder som næstformand.

"Den overordnede strategi og de langsigtede investeringer fortsætter uændrede, hvor den kommende planlagte, udvidelse med bredere udvalg af spisesteder står først i rækken", skriver Rødovre Centrum.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Fremtidens betonbyggeri

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS