Det østlige Aalborg er midt i en transformation med flere store projekter; blandt andet Nyt Aalborg Universitetshospital, Plusbus, udviklingen af området ved Gigantium, Astrupstien, Tornhøj og renoveringen af boligområdet Kildeparken. En ny byudviklingsplan skal skabe en samlet vision for området.

I disse dage tikker et spørgeskema ind i e-Boks hos over 25.000 indbyggere i det østlige Aalborg. Aalborg Kommune vil nemlig gerne samle viden om hverdagslivet i området i forbindelse med en større byudviklingsplan, der skal udarbejdes i løbet af de kommende år.

Byudviklingsplanen vil fokusere på samspillet mellem de fysiske rammer, hverdagslivet, identitet, byliv samt skolerne og institutionerne.

- Hvem er bedre til at fortælle om et område end dem, der bor der? Der gemmer sig masser af viden blandt borgerne om de forskellige bydele, og den viden er uundværlig, inden vi for alvor går i gang med arbejdet med byudviklingsplanen, udtaler rådmand i By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen (S).

Randers: De store projekter 2020-2030. Konferencen afholdes d. 2. april 2020.

- Det er en stor opgave at tage hul på byudviklingsplanen i det østlige Aalborg. Området dækker over 14.000 husstande med 30.000 indbyggere. Derfor håber vi også, at rigtig mange borgere har lyst til at svare på spørgeskemaet, da alles svar rummer vigtig viden for os.

Udover spørgeskemaerne kommer processen med byudviklingsplanen i det østlige Aalborg også til at omfatte andre borgerinvolverende aktiviteter som for eksempel fokusgruppeinterviews, borgermøder, byvandringer samt dialoger med de lokale aktører i området såsom samråd, foreninger og institutioner.

Byudviklingsplanen for det østlige Aalborg dækker følgende bydele og landsbyer:

- Gug

- Sønder Tranders

- Universitetsområdet

- Aalborg Øst

- Nørre Tranders

- Øster Sundby

- Øster Uttrup


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i Jylland

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter