Der skal bygges 10.000 plejeboliger frem til 2030, hvor 5.000 boliger kan bygges af private ejendomsudviklere med den favorable friplejebolig-finansieringsmodel, som nu forlænges til 2026. I 50 kommuner er der i dag ikke private plejehjem - der er i alt 37.000 plejeboliger i Danmark.

Danmarks Statistik vurderer at der frem til 2030 vil være 170.000 flere ældre over 80 år, og selvom stadig flere klarer sig hjemme vil byggeriet af plejehjem være markant. Det er næsten udelukkende til enlige der skal bygges, for 97 % af dem der bor på plejehjem er enlige.

Da Friplejebolig-loven trådte i kraft den 1. februar 2007 blev det meget lukrativt at bygge og drive friplejehjem, da man fik en betaling per beboer som var ens over hele landet. Hvis man så byggede i de områder (læs: provinsen) hvor det var billigt både at bygge og drive, så var der gode penge at tjene.

Derfor blev friplejeboligloven ændret i 2015 med en ny afregningsmodel baseret på den enkelte kommunes lokale omkostningsniveau for tilsvarende ydelser.

De aktører der nåede at bygge før loven blev ændret får dog den store afregning i 10 år efter plejeboligerne er taget i brug.

Aktører

Den største aktør på markedet for friplejeboliger i Danmark er Danske Diakonhjem som i 2020  har 33 friplejehjem og er i gang med at bygge 3 nye hjem sammen med AP Ejendomme. Eksempelvis Horsens Friplejehjem med 75 boliger i 5 etager der er klar til indflytning i oktober 2021.

Andre aktører er:

* Scandinavian Property Development, SPD, har bygget i Frederikssund og stedet drives af Attendo. SPD er ved at udvikle projekter i Valby, Hørsholm og Helsingør.

* SPDs 72 boliger i Frederiksund blev i august 2020 købt af Northern Horizon, som har opkøbt 100 plejehjem for 6 milliarder i Norden.  

* Pensiondanmark og Diakonissestiftelsen etablerede i foråret 2020 et samarbejde om at bygge og drive en række friplejehjem.

* NREP bygger i Holte 72 friplejeboliger sammen med Ambea, der i Sverige driver 110 plejecentre. NREP har i januar 2020 købt en grund i Hundige Øst i Greve Kommune til 75 friplejeboliger.

* I Danmark driver Ambea, under navnet Altiden (Aleris), 6 friplejehjem i Græsted, Gilleleje, Solrød, Haderslev, Fjerritslev og Saltum (Jammersbugt). Ambea har 26.000 ansatte.

* PFA vil investere og OK-Fonden drive friplejehjem og seniorboliger i 10 større  byer, som skal bygges for 2,5 milliarder.

* OK-Fonden driver et hospice, 11 psykiatriske bo- og behandlingssteder og 16 plejecentre. Derudover administrerer OK-Fonden 1.300 boliger, som fonden selv har opført, blandt andet 480 boliger fordelt på 29 seniorbofællesskaber.

* Seniorbolig Danmark er et datterelskab af ATP-Ejendomme , som i 2019 byggede deres første 72 boliger i Gilleleje med OK-Fonden som driver. Men friplejeboliger er ikke et udviklingsområde for ATP længere.

Til dem der vil grave videre

Ernest & Young har udarbejdet en udemærket analyse af friplejeboliger for Dansk Erhverv.

Der findes 3 vejledninger på friplejeboligområdet:

1. Vejledning om afregning af friplejeboligleverandører
2. Budget- og regnskabssystem for kommuner (kap. 9, langsigtede omkostninger)
3. Vejledning om kontrolbud.

 

 


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS