De Økonomiske Råds Sekretariat, som det er besluttet skal flytte fra København til Horsens, har nu fundet den perfekte lokation tæt på Banegården, i et udviklingsområde omkring den fredede Bastian-bygning i Horsens. Her er der indgået lejeaftale på 1.200 kvm, som sekretariatet overtager den 1. december 2018.

Fra de nænsomt restaurerede lokaler i Bastian-bygningen, der gennem 3 århundreder har været centrum for erhvervslivet i Horsens, skal sekretariatets 30 medarbejdere servicere blandt andet Vismændene og flere dele af den statslige administration.

At valget faldt på Bastian-bygningen, skyldes blandt andet bygningens centrale placering 300 meter fra Horsens Banegård og 5 minutters kørsel fra E45, hvilket gør beliggenheden ideel for både pendlere og besøgende. Det Økonomiske Råds Sekretariat kommer ligeledes fra historiske lokaler i Amaliegade i København, til historiske og bevaringsværdige lokaler i Horsens, som er velegnede til at indrette enkeltmands- og flermands-kontorer samt konferencefaciliteter.

Bastian blev opført i 1875 og var den første automatiserede fabrik i Horsens. Den har blandt andet været trævarefabrik og telefonfabrik, inden den i starten af 1970’erne kom til at stå tom. I 2006 påbegyndte en gruppe lokale investorer en totalrestaurering af bygningen. I dag fremstår Bastian som et unikt og moderne kontorhus på 6.300 kvm kontorlejemål. Lejemålene er indrettet med glasvægge og synlige installationer, der gør, at lokalerne bibeholder deres udtryk som store, åbne fabrikslokaler.

NB! Horsens investerer 12 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 3. oktober 2018.

Sekretariatet får flere større og mindre virksomheder som naboer i Bastian. Det gælder blandt andet ingeniørfirmaet Atkins, arkitektfirmaet RUM og de 2 advokatfirmaer Advokatgruppen og Jensen Advokatfirma. Dertil kommer revisionsvirksomheden PWC – og hertil en række mindre virksomheder, blandt andet flere konsulentfirmaer og reklamebureauer. Dermed får sekretariatet nye lokaler i et kontormiljø med etablerede virksomheder og en blanding af ”grønne” og garvede iværksættere.

Medarbejderne i De Økonomiske Råds Sekretariat får kontorer midt i en by i rivende udvikling. Planerne for området omkring Bastian-bygningen omfatter blandt andet en helt ny bydel med plads til 3.000 indbyggere, samt et studiemiljø med VIA University College, Social- og Sundhedsskole og ungdomsboliger til 8.000 studerende.

Bygningsstyrelsen har i udflytnings-processen fra København til Horsens været rådgiver for sekretariatet, og herunder deltaget i en besøgs-rundtur i byen for at vurdere muligheder, efterfulgt af dialog med Bastian og EDC Erhverv om ønsker både vedr. indretning og lejevilkår.

Kontorlokalerne blev ledige, efter at Region Midtjylland besluttede at samle arbejdspladserne i regionshuse i Viborg og Aarhus. De Økonomiske Råds Sekretariat overtager halvdelen af de fraflyttede kontorlokaler.

NB! Jylland: Erhvervslejeloven - nyeste udvikling. Konferencen afholdes d. 6. december 2018.

Herefter er der 1.200 kvm ledige lokaler i Bastian-bygningen, fordelt med 300 kvm i stueplan og 900 kvm på 1. sal. Kontorlokalerne er er indrettet med synlige søjle-konstruktioner og glas-konstruktioner i åben forbindelse, og på alle måder er de ledige lokaler nutidige, men med stor respekt for den flotte historiske ejendom fra 1875, som omkranser det hele. EDC Erhverv Ejendoms Centret i Horsens står for udlejningen, og kan kontaktes omkring udlejningen af de sidste ledige kvm i den fredede og historiske kontorbygning.

Det var Danmarks rigeste mand, største jordbesidder og 11. statsminister, lensgreve Christian Krag-Juel-Vind-Frijs, der i 1875 lod trævarefabrikken Bastian opføre. Trævarefabrikken Bastian er et velbevaret eksempel på en klassisk industrivirksomhed.

Udformningen giver et godt indtryk af 1870’ernes industriarkitektur. Bygningen var ved at gå til, men blev så renoveret til de flotte kontormiljøer, som i dag altså bl.a. udlejes til De Økonomiske Råds Sekretariat.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse