De nominerede til Byplanprisen 2019 er Aabenraa Kommune, Himmerland Boligforening sammen med Aalborg Kommune og Partnerskab for Vestkystturisme, der er dannet af 11 kommuner og 3 regioner. 

For første gang i Byplanprisens historie er ikke mindre end 17 aktører med i de 3 nomineringer. De 3 nominerede er Himmerland Boligforening sammen med Aalborg Kommune, Partnerskab for Vestkystturisme på den jyske vestkyst og Aabenraa Kommune. 

- Der er en stor bredde i nomineringerne til Byplanprisen 2019. At så mange parter har del i de 3 nomineringer spejler ét af tidens vigtige værktøjer i planlægningen, nemlig partnerskaber og samarbejde. Det er helt afgørende, at der arbejdes på tværs af organisationer og kommunegrænser, hvis vi skal matche  tidens store udfordringer, vurderer direktør Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium, der sammen med Akademisk Arkitektforening uddeler prisen. 

- Projekterne viser, hvordan man med langsigtet planlægning og samarbejde kan udvikle vores byer og landskaber. De 3 nominerede giver svar på 3 store udfordringer nemlig hvordan man kan udvikle turismen med respekt for naturen, vende udviklingen i et udsat boligområde og styrke en provinsby under pres. Det er imponerende – og jeg vil anbefale alle at læse de 3 planer, siger Ellen Højgaard Jensen. 

NB! Skolebyggeri - de bedste løsninger. Kurset afholdes d. 6. november 2019.

Om de 3 nominerede 
Partnerskab for Vestkystturisme nomineres for den nytænkende udviklingsplan for vestkysten – en fælles ambition for turismen frem mod 2025. Planen blev vedtaget af partnerskab for Vestkystturisme i maj 2018. For første gang nogensinde arbejder alle Vestkystens 11 Kommuner og 3 regioner sammen om at styrke og udvikle turismen.

Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune nomineres for en gennemgribende omdannelse af Tornhøj/Kildeparken i Aalborg Øst. På forholdsvis kort tid er det lykkedes at skabe en positiv udvikling i et af Nordjyllands mest udsatte boligområder.

Aabenraa kommune nomineres for den langsigtede og tværfaglige plan for byen Aabenraa. Byen står overfor mange af de udfordringer, som andre provinsbyer også kender og giver en række gode og realistiske svar i ”Udviklingsplan for Fremtidens Aabenraa”. Planen blev vedtaget i 2014 og løber frem til 2035.  

Om Byplanprisen 
Byplanprisen uddeles hvert år for planlægning, der er nytænkende og inspirerende. Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening – og vinderen afsløres på årets Byplanmøde d. 3. oktober i Køge. Byplanprisen uddeles i 2019 for 25. gang. 

Hvem sidder i juryen? 

Hvem har fået prisen de sidste 3 år? 


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Stormflodssikring af by- og landområder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne