Dansk Byplanlaboratorium efterlyser en visionær debat om udviklingen i hovedstadsområdet, og har udarbejdet 5 fremtidsbilleder med bud på, hvordan der kan planlægges og prioriteres for en balanceret udvikling.

Hovedstadsområdet kommer under pres i de kommende år; stigende efterspørgsel på boliger og erhvervsområder vil betyde stigende priser, mere trafik og trængsel, og ikke mindst et øget pres på byrum og grønne områder. Samtidig oplever vi, at den regionale stemme i planlægningen er blevet gradvist svagere gennem de seneste år.

Som et bud på, hvordan udviklingen kan håndteres har Dansk Byplanlaboratorium netop udsendt debatoplægget ”Giv fingerplanen en hånd”. Her skitseres 5 alternative fremtidsbilleder med fokus på, hvordan man kan modernisere og bygge videre på Fingerplanens principper. Her er blandt andet forslag til, hvordan man kan styrke købstæderne i området og skabe centrale knudepunkter langs letbanen.

NB! Nordhavn og Refshaleøen med nyt ø-projekt. Konferencen afholdes d. 7. maj 2019.

Formand for Dansk Byplanlaboratorium, projektchef Jes Møller, ser frem til en engageret debat om regeringens planer for hovedstadsområdet og fremhæver en række hensyn som man skal have for øje i planlægningen af fremtidens hovedstadsområde.

Efter Byplanlaboratoriets opfattelse bør bæredygtigheden vægtes højt, når det gælder transport og forbrug af nyt areal til byggeri. Den nuværende opdeling af Hovedstaden i ”dyre” og ”billige” områder bør modvirkes ved mere blandet boligbyggeri. Og endelig er det vigtigt, at planlægningen med konkrete prioriteringer af byvækstens placering inden for Fingerplanens rammer sender nogle klare signaler til erhvervslivet og investorerne. Det vil være i alles interesse.

- Det er fortsat vigtigt, at vi bygger boliger og erhverv tæt ved offentlig transport, for det betyder, at pendlerne vælger den kollektive transport fremfor at tage bilen. Den er er helt afgørende for at begrænse trængslen og for at varetransporter og håndværkere ikke spilder tiden i trafikken, siger Jes Møller.

Med debatoplægget udsendes en film, hvor blandt andet Connie Hedegård og Bente Klarlund giver deres bud på betydningen af god planlægning. Læs mere og se filmen her.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ny udbudslov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens