Dansk økonomi står overfor en negativ vækst på 5,3 procent, og boliginvesteringerne falder alene i 2020 med 8 procent. Dansk Byggeri opfordrer til, at der trædes på den økonomiske speeder

Finansministeriet har fremlagt den første økonomiske redegørelse, siden coronakrisen brød ud. Som forventet tegnes et sort billede. Især af international økonomi men også i prognosen for dansk økonomi med en negativ vækst på 5,3 procent i år.

- Sidste år er længe siden, når man ser på den nye regeringsprognose for dansk økonomi. Katastrofeopbremsningen i økonomien ventes at give en negativ vækst på -5,3 procent i år, hvor vi har set nogle hældninger på kurverne, som vi nok er mange økonomer, der ikke troede, vi skulle opleve i vores levetid, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

- Også arbejdsmarkedet bliver uundgåeligt hårdt ramt med et forventet fald i den private beskæftigelse på 74.000 personer i år. Dermed bombes den samlede beskæftigelse 3 år tilbage, men det er faktisk nådigt sluppet sammenlignet med for eksempel USA, hvor beskæftigelsen på godt og vel en måned blev sat ti år tilbage, siger cheføkonomen.

SKAT og moms for projekter og ejendom - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes d. 16. september 2020.

- Foreløbig er der blevet taget de rigtige initiativer med hjælpepakker, suspensionen af det kommunale anlægsloft resten af året og frigivelse af milliarder i Landsbyggefonden, så renovering af de almene boliger kan komme i gang med det samme. Men det er nu, politikerne skal finde det rigtige koblingspunkt for økonomien, hvor foden skal lettes fra bremsepedalen og der skal til at speedes op for alvor, blandt andet med grønne investeringer, siger Bo Sandberg.

- Og så bør Danmark altså kravle ned fra det høje sparetræ i EU. Europa har brug for en fælles, koordineret finanspolitisk stimulans, hellere i går end i dag, siger Dansk Byggeris cheføkonom.

I den nye økonomiske redegørelse forventer regeringen et fald i boliginvesteringerne på cirka 8 procent i 2020 og yderligere 1 procent i 2021.

- Dansk Byggeri er enig i det negative fortegn begge årene. Boligbyggeriet er en af jokerne under coronakrisen. Der var allerede i forvejen en opbremsning i gang i opførelsen af projektlejligheder især i København. Og markedet for ejerlejligheder ventes at kølne noget af i år, selvom boligmarkedet heldigvis foreløbig har vist sig ret coronaresistent, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

I modsat og positiv retning trækker renoveringsprojekterne i den almene boligsektor finansieret af Landsbyggefonden, som også regnes som boliginvesteringer. Også sommerhusmarkedet falder ned i den positive vægtskål.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aalborgs massive udviklingsprojekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS