Coronakrisen har fået danskerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de svinger dankortet. 59 procent har sat privatforbruget ned, og mere end hver fjerde har sat forbruget ned med mere end 20 procent. Det er særligt i hovedstadsområdet, at danskerne holder igen.

Det viser en ny spørgeundersøgelse blandt 1.000 danskere mellem 18 og 80 år, som analysebureauet Opeepl Denmark har foretaget for Dansk Byggeri.

- Ligesom der er brug for en plan for genåbningen af Danmark, er der også brug for en plan for, hvordan samfundsøkonomien bliver stimuleret på den anden side af coronakrisen. Det er en voldsom opbremsning i privatforbruget, vi ser allerede på nuværende tidspunkt, og som vil ramme alt fra butikker til håndværkere. Sporene fra finanskrisen er stadig friske i erindringen. Vi har i mange år valgt at spare mere op, men den gode økonomi har også givet plads til at bruge flere penge. Men nu stopper mange danskere yderligere op og skruer ned for forbruget, siger cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.

Ydelsesbeskrivelser til teknisk rådgivning indenfor byggeri. Kurset afholdes d. 27. august 2020.

Næsten en tredjedel af danskerne vurderer, at coronakrisen har ramt deres privatøkonomi negativt lige nu. Endnu flere - 39 procent - forventer, at privatøkonomien vil blive ramt i løbet af de næste seks måneder.

- Mange danskere har allerede mistet deres job, og endnu flere er i risikozonen. Og selvom regeringen og Folketinget forsøger at holde hånden under virksomhederne med hjælpepakker og fremrykning af offentlige renoveringsopgaver, så er mange danskere alligevel usikre på, om de også har et job om 6 måneder, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

- Det kan være fornuftigt nok for den enkelte dansker at skrue ned for forbruget i en periode – specielt, hvis de steder, man plejer at bruge penge, er lukket. Men hvis en stor del af befolkningen også efter genåbningen af samfundet holder igen, risikerer vi en negativ spiral, hvor virksomhederne automatisk også holder igen med at ansætte og investere. Den spiral kan politikerne bryde, hvis de hurtigt finder de offensive finanspolitiske værktøjer frem fra værktøjskassen. Det kan for eksempel være højere håndværkerfradrag, lavere skat på arbejde, billigere offentlig transport eller fremrykning af infrastrukturinvesteringer.

Kun hver tiende dansker svarer, at privatforbruget er steget under coronakrisen.