Dansk Boligbyg skal i Hørsholm opføre 133 DGNB-Guld certificerede boliger i totalentreprise for Calum, der har udviklet projektet, og videresolgt det til Sampension.

Efter en periode med myndigheds-projektering forventer Dansk Boligbyg efter sommerferien 2021 at sætte gang i byggeriet af 133 nye boliger på den tidligere hospitalsgrund i Hørsholm, så boligerne kan afleveres til bygherren i midten af 2023.

Projektet er udviklet af Calum sammen med Arkitektfirmaet Kjaer &a Richter og Moe Rådgivende Ingeniører.  I september 2020 blev det meldt ud, at projektet er solgt til Sampension.

"Boligklyngerne vil fremstå med sammenhængende udtryk, men alligevel adskiller de sig fra hinanden. Rumligt er de udformet forskelligt, og derved opstår en serie varierede uderum. Gennem beplantninger og inventar vil hver klynge understøtte ambitionen og visionen om et samlet tema og en attraktiv bebyggelse med grønne og blå rekreative muligheder lige uden for døren – samt om en bred beboersammensætning", skriver Dansk Boligbyg.

Hillerød: De store projekter. Konferencen afholdes den 5. oktober 2021.

"Hver af boligklyngerne vil danne et mindre lokalt fællesskab både vedr. den daglige ankomst til boligerne, og som et skærmet, grønt fællesareal med en særlig karakter i forhold til det mere ”vilde” landskab mellem klyngerne. Hver klynge vil fremstå varieret med rækkehuse, etagehuse og 1 punkthus. Med deres tage vil de danne et levende og imødekommende indtryk", lyder det videre.

Projektet med navnet ”PH Park” omfatter 2 byggefelter og 3 typer af bygninger: Dels punkthuse i 6 etager med i alt 42 boliger, og heraf de 4 som Penthouselejligheder, dels 64 etageboliger og 27 rækkehuse med 2-3 etager. Det samlede bolig-etageareal udgør 13.739 kvm. Hertil kommer 7.000 kvm parkeringskælder, der vil strække sig både under og mellem bygningerne, der er fordelt på 2 byggefelter i ”PH Park”.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ungdomsboliger på et modent marked

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND