Mens byerne lukkede ned under Coronakrisen, arbejdede et blandet dansk og japansk designteam intenst med et bæredygtigt turismeprojekt beliggende på kanten af Japans mest befolkede områder.

De danske arkitekter Tredje Natur, japanske ingeniører Structured Environment og bæredygtighedseksperterne Henrik Innovation vandt konkurrencen, der blev lanceret af det utraditionelle privat-offentlige samarbejde mellem det danske outdoorbrand Nordisk og byrådet i Inabe i Japan.

Den nye eventyrpark består af 3 områder: en overnatning med hytter og plateuer til glamping, et område langs flodmundingen, hvor du kan slå dit eget telt og et læringsområde i naturen, hvor aktiviteterne er i centrum. Centralt opføres en større centerbygning, der huser reception, butik og workshops og tager imod nye gæster.

Området er en tidligere campingplads ved foden af bjergene i Inabe, der ligger tæt ved storbyen Nagoya. Byggegrunden vil blive renset for de gamle bygninger og genopbygget på den mest bæredygtige måde ved kun at bruge fornybare byggematerialer og genanvendt bygningsaffald. Projektet skal åbne i foråret 2021.

Udvikling af sommerhuse og ferieparker - nye regler, investeringer og byggeri. Konferencen afholdes d. 1. september 2020.

- Vi mener fremtiden er cirkulær. Vores forslag er sammensat af en familie af cirkler, der definerer en række bæredygtige minisamfund. Masterplanen og bygningerne udgør et unikt miljø og skaber en regenerativ oplevelse i naturen, hvor vi inviterer gæster og besøgende ind i grønnere fremtid. Det er vores håb, at vores projekt bliver base camp for en ny type regional naturbaseret udvikling, der fremmer bæredygtig bevidsthed og genforener mange byboere med naturens rigdom, siger arkitekt og medstifter af Tredje Natur, der har været ledende arkitekt på forslaget.

Projektet markerer et paradigmeskifte væk fra storbykulturen og eventturismen og hen imod en turismeform, som ikke efterlader et varigt aftryk i naturen. Udover de permanente bygninger, vil parken bestå af rummelige nordisk bomuldstelte. Parken bygges i et område med adskillige vandreruter, stor diversitet i den omkringliggende natur, maleriske landskaber og et bjerg på 1300 meter, hvorfra man har udsigt til Stillehavet.

Projektnavn: Ugakei Circles

Sted: Inabe, Japan
Klient: Nordisk og Inabe City
Design Team: Tredje Natur, Structured Environment og Henrik Innovation
Projekttype: Inviteret projektkonkurrence
Periode: Forventes at åbne i foråret 2021


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ny udbudslov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder