Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster har udnævnt de bedste arkitekter og deres værker for 2020.

En gang om året tilkender Akademiet medaljer til arkitekter og billedkunstnere, som har udmærket sig særligt inden for deres felt. 

Medaljemodtagere i 2020 er:

C.F. Hansen Medaillen

Med C.F. Hansen Medaillen kan Akademiet hædre et menneske for fremragende arbejde inden for den bundne kunst. C.F. Hansen Medaillen er den højeste udmærkelse, Akademiet kan tildele en arkitekt:

2020 Arkitekterne Signe og Christian Cold (motivering, værker og samtale)

Thorvaldsen Medaillen

Med Thorvaldsen Medaillen kan Akademiet hædre et menneske for fremragende arbejde inden for den frie kunst. Thorvaldsen Medaillen er den højeste udmærkelse, Akademiet kan tildele en billedkunstner:

2020 Billedkunstner Poul Pedersen (motivering, værker og samtale)

Eckersberg Medaillen

Med Eckersberg Medaillen kan Akademiet udmærke et menneske, der har ydet en indsats af høj kunstnerisk kvalitet inden for den frie eller den bundne kunst:

2020 Arkitekt Søren Rasmussen (motivering, værker og samtale)
2020 Arkitekt Mads Mandrup (motivering, værker og samtale)
2020 Billedkunstner René Schmidt (motivering, værker og samtale)
2020 Billedkunstner Camilla Berner (motivering, værker og samtale)

N.L. Høyen Medaljen

Med N.L. Høyen Medaljen kan Akademiet udmærke et menneske, der har ydet en indsats af høj kvalitet inden for forskning, fortolkning eller formidling af de skønne kunster:

2020 Redaktør Karsten Ifversen (motivering, værker og samtale)

Franciska Clausen Medaljen

Med Franciska Clausen Medaljen kan Akademiet for de skønne Kunster udmærke et menneske, der har lavet et enkeltstående værk af fremragende kunstnerisk kvalitet inden for den frie eller bundne kunst. Akademiet for de skønne Kunster indstiftede medaljen i 2016 til ære for den danske billedkunstner Franciska Clausen:

2020 Billedkunstner Lasse Krog Møller (motivering, værker og samtale)
2020 Arkitekterne Jan Tanaka, Jakob Steen Christensen og Kathrin Susanna Gimmel (motivering, værker og samtale)

Om Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster

Akademiet virker til kunstens fremme og som statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål inden for arkitektur og billedkunst.

Akademiets virksomhed udøves gennem Akademiraadet, der også rådgiver kommunale myndigheder, samt af Akademiraadets og Kunstnersamfundets Jury, der optager nye medlemmer i Kunstnersamfundet.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Fremtidens betonbyggeri

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ny udbudslov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS