Danica har revideret startredegørelsen for de 125.000 kvm byggeri, som selskabet vil opføre ved Københavns Hovedbanegård. De 2 højeste tårne planlægges opført i henholdsvis 115 og 94 meter.

Teknik- og Miljøudvalget afviste på et udvalgsmøde den 2. maj 2016 startredegørelsen for Postgrunden, og nu har Danica har fremlagt en ny. Pensionskassen vil som hidtil nedrive Postterminalen og opføre 125.000 kvm byggeri over plint, hvoraf 20.000 kvm skal være boliger, mens 105.000 kvm skal opføres til erhverv.

NB! AMAGER-Øst: 30 milliarder til byudvikling. Konferencen afholdes d. 31. august 2016.

Ifølge Københavns Kommunes forvaltning er pensionskassen samtidig i dialog med DSB om køb af naboejendommen med henblik på at opføre yderligere 5.500 kvm boliger og 16.500 kvm erhverv over plint.

Der ændres derved ikke på bebyggelsesprocent for området, men den nye startredegørelse er bearbejdet i forhold til højhusene, murvirkning og byrum. På plinten mod baneterrænet er der fortsat 7 tårne, som er blevet reduceret i volumen og placeret i en ny komposition, der sikrer større afstand mellem tårnene. Der er tilføjet 3 nye tårne i domicilets gårdrum, hvorved projektet er uændret i etageareal, og nu i alt har 10 tårne.

Tårnenes bredde er 21-22 meter, hvor de tidligere var 20-27 meter. De 2 højeste tårne er nu 115 meter og 94 meter mod tidligere 105 meter og 80 meter, mens 4 tårne til gengæld er blevet lavere end tidligere.

NB! Bestyrelsesarbejde i ejendomsselskaber. Seminaret afholdes d. 6. september 2016.

- Det gode ved det her forslag er, at vi har skubbet bebyggelserne sammen i nogle komprimerede karréstrukturer og så placeret en række meget smalle og slanke tårne, som gør, at du får en masse ophold, fortalte arkitekt Lene Tranberg, partner i Lundgaard & Tranberg, som sammen med Gehl Architects, Julie Kierkegaard Landskabsarkitekter og Cowi og har sat stregerne til projektet, til TV 2 Lorry i forbindelse med et borgermøde, som blev afholdt mandag den 15. august 2016.

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer ligeledes, at Lundgaard & Tranberg har bearbejdet projektet, så det nu har slanke tårne og en åben og varieret facade mod Bernstorffsgade, så byggeriet bedre tilpasses til den eksisterende by og ikke fremstår for massivt.

NB! Højhusbyggeri i København. Konferencen afholdes d. 23. februar 2017.

Forvaltningen anfører derfor, at Danicas videreudviklede projekt kan danne grundlag for det videre arbejde frem mod en lokalplan, dog således at det ene tårn placeret mod nord i domicilbygningen holdes i en højde på maksimalt 46 meter og ikke på 70 meter, som det nuværende projekt viser. Det vil mindske etagearealet med 2.000 kvm, og forvaltningen fremlægger derfor en indstilling til Teknik- og Miljøudvalget, hvor bygherre og forvaltning ikke er enige på dette punkt.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til den reviderede startredegørelse på et udvalgsmøde den 22. august 2016.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.