Danica Ejendomme har netop købt en ejendom med 100 lejligheder på Østerbro i København for knap 300 millioner kr. af andelsboligforening.

Danica Ejendomme har ambitioner om at øge antallet af boligejendomme i de større byer og har derfor netop købt en ejendom på Østerbro i København med 100 lejligheder. Ejendommen overtages den 1. juli 2022.

- Det er en velholdt og velbeliggende ejendom i hjertet af København, hvor det er attraktivt at bo. Som investor er det også særdeles positivt, at samtlige lejemål allerede er udlejet, så investeringen fra start kan give et positivt afkast til Danicas pensionskunder, siger administrerende direktør i Danica Ejendomme Michael Nielsen.

Sådan bliver moms og ny skat for ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 15. september 2022.

Købet af de 100 lejligheder kommer kort tid efter at Danica Ejendomme kunne offentligere, at man har solgt fem boligejendomme til Thylander Gruppen for et stort trecifret millionbeløb, og derudover en række erhvervsejendomme - alt i alt salg for 1 milliard kr.

- Vores strategi er, at vi på den ene side trimmer vores portefølje og skiller os af med ejendomme, som er for små og tunge at administrere for en stor investor som os og som geografisk er spredt rundt i landet, og på den anden side vil vi gerne øge andelen af især boliger men også erhvervsejendomme i de større danske byer, hvor der er stor efterspørgsel. Det mener vi vil give vores pensionskunder det bedste langsigtede afkast, fastslår Michael Nielsen.

2 trends: Nye andelsboliger og konvertering til lejeboliger. Konferencen afholdes den 9. november 2022.

Sælger er Andelsboligforeningen Lørups Ridehus. Ejendommen er bygget i 1933 og ligger på Stockholmsgade og Upsalagade. De 100 lejligheder er gennemsnitligt 70 kvadratmeter store.

Fakta om Danica Ejendomme.

- Er en del af Danica Pension, og investerer i ejendomme på vegne af Danicas 800.000 pensionskunder

- Ejer ejendomme for 38 milliarder kr.

- 31 procent af porteføljen består af erhvervsejendomme. 22 procent består af butikscentre. Boligejendomme og projektbyggerier tegner sig hver især for 21 procent, mens 5 procent af porteføljen ligger i udlandet.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne