Ejendomsinvesteringsselskabet DADES skruer yderligere op for sine investeringer i boligprojekter i udvalgte byer i Danmark. DADES har indgået en købsaftale med Maycon-ejendomsudvikling om at overtage Toldbodhuse i Odense.

DADES har indgået aftale med Maycon-ejendomsudvikling om at købe Toldbodhuse i Promenadebyen i Odense. Overdragelsen sker, når boligprojektet er færdigbygget i begyndelsen af 2019.

Toldbodhuse opføres i Promenadebyen, tæt på Odenses bymidte og havnemiljøet. Det 14.700 kvm store byggeri, kommer til at rumme 110 lejligheder på 65-160 kvm samt 4.200 kvm parkeringskælder. Der er fra arkitektens side lagt vægt på høj funktionalitet og kvalitet. Hver bygning falder 1 til 2 etager og tilpasser sig dermed den næste bygning i højden, hvilket giver et varieret og skulpturelt udtryk.

- Vi ser Toldbodhuse som en attraktiv investering af flere årsager. Toldbodhuse er en del af den rivende vækst og udvikling, som Odenses by- og erhvervsliv er midt i. Samtidig er byggeriet med til at imødekomme en stor efterspørgsel på attraktive kvalitetsboliger tæt på Odense centrum, siger Boris Nørgaard Kjeldsen, administrerende direktør i DADES.

NB! Odense - de store projekter. Konferencen afholdes d. 21. marts 2018.

Odense præges af en række større udviklingsprojekter med offentlige og private investeringer, heriblandt en kommende letbane og det nye Odense Universitetshospital. Udviklingen med intensivering af jobmuligheder samt fritids- og kulturaktiviteter styrker byen som vækstmotor for hele Fyn og øger behovet for nye boliger. Odense har i dag 100.000 boliger, og der forventes at være et behov for yderligere 9.000 boliger frem mod 2025.

Opgaven med at forhandle om salget af Toldbodhuse overdrog Maycon-ejendomsudvikling til CBRE.

- Vi har været meget tilfredse med forløbet, der førte til købsaftalen, siger Boris Nørgaard Kjeldsen.

Toldbodhuse ventes klar til indflytning november 2018 og marts 2019. Maycon vil i samarbejde med ejendomsmæglere varetage udlejningen af de 110 boliger.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Fremtidens betonbyggeri

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter