Dades kommer ud af regnskabsåret 2017/18 med et resultat på 1,324 milliarder kr., hvilket er det bedste i selskabets 81-årige historie. En solid drift af selskabets ejendomme samt salg af Datea og Codanhus har haft indflydelse på resultatet.

Dades kommer ud af 2017/18 med et årsresultat på 1,324 milliarder kr. mod 696 millioner kr. året før. Salget af Codanhus for 1,44 milliarder kr. til svenske Klövern har påvirket resultatet positivt med 323 millioner kr.

I begyndelsen af regnskabsåret købte Dades Aarhus Syd Ejendomme af Coop og fik derved tilført 120.000 kvm. Foruden investeringer i eksisterende ejendomme, har Dades investeret 443 millioner kr. i selskabs- og ejendomskøb i 2017/18. Blandt andet har selskabet købt ejendommen Nørreport 62 i Holstebro i tilknytning til Nørreport Centret, som i forvejen ejes af Dades. Dertil kommer køb af Dipylon Hus og Laurahus i Carlsberg Byen, samt Fisketorvet 2-10 i Odense, der blev købt i en selskabshandel. Endeligt har selskabet købt ejendommen Lyngby Hovedgade 8a i Kgs. Lyngby.

NB! Ny ejendomsvurderingslov og ejendomsbeskatning. Kurset afholdes d. 15. januar 2019.

Desuden investerer Dades 2,4 milliarder kr. i 800 familieboliger i Gladsaxe, Bagsværd, Hillerød, Vallensbæk, Ballerup, Køge og Odense. Selskabets samlede portefølje, inklusive ejendomme under opførelse, udgør dermed 24 milliarder kr.

Dades er således godt positioneret til at høste frugterne af det attraktive marked for udlejningsejendomme, som for tiden hersker i det meste af landet. Et marked, som vi forventer fortsætter i de kommende år, godt hjulpet af den generelle økonomiske højkonjunktur og attraktive låneforhold, lyder det i beretningen fra bestyrelse og ledelse.

I 2017/18 steg selskabets udlejningsindtægter til godt 1 milliard kr. mod 940 millioner kr. året før, mens ejendomsporteføljen gav et afkast på 3,9 procent mod 3,6 procent året før.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND