Sammen med Dansk Arkitektur Center og en række andre kommuner, regioner og virksomheder har Københavns Kommune deltaget i projektet 'DK2050', hvor de 4 arkitektvirksomheder Mutopia, Sleth, Tredje Natur og We Architecture sammen med Rambøll har udarbejdet 4 fremtidsscenarier for Danmark i år 2050. Mutopia har deltaget både som kurator med overordnet ansvar for den samlede DK2050 arkitektleverance og som deltagende arkitektvirksomhed.

I et af scenarierne – det, der i rapportens terminologi hedder 'Grønne Netværk' – vil den grønne omstilling især blive drevet af partnerskaber mellem virksomheder og eksempelvis kommuner. Og selvom digitaliseringen formentlig vil udvikle sig voldsomt, vil befolkningstilvæksten stadig skabe behov for effektiv transport. Desuden har København gennemført en ny, 'omvendt fingerplan', hvor fingrene peger mod sydøst og dermed giver god mulighed for fortsat vækst på Amager og ud i Øresund.

NB!  Investeringer på Amager - nye projekter til 10 milliarder. Konferencen afholdes d. 12. november 2014.

- Den eksisterende fingerplan for København er ganske enkelt genial. Ved at implementere en 'omvendt fingerplan' giver vi mulighed for at fortsætte byen ud i Øresund. Og på samme måde som med den eksisterende fingerplan er der rig mulighed for gode transportløsninger i selve fingrene og sammenhængende grønne naturområder imellem dem, siger Søren Hansen, der er ekspert i strategisk byudvikling hos Rambøll.

Rapporten spår, at der i 2050 vil være stort fokus på at kunne gå og cykle som de primære transportformer. Flere centrale områder er bilfrie, og centrum, Nordhavn og store dele af brokvarterene er helt uden privatbilisme og dermed uden parkeringsmuligheder for biler.

NB! Udvikling af Nordhavns 1. del for 30 milliarder. Konferencen afholdes d. 29. januar 2015.

Den store cykeltrafik skaber behov for nye løsninger, både for byens cyklister og for de pendlere der dagligt rejser til og fra København med enten tog eller bil, og som omstiger til cykel ved stationer eller trafik-hubs. At koble oplevelsesøkonomi og energiproduktion på cykelstierne skaber muligheder for finansiering af de nye strækninger og nye short-cuts.

Cykelruter og nye netværk vil delvis være finansieret af- og koblet op på kultur- eller shoppingfaciliteter. Eksempelvis vil en gå- og cykelrute over Tivolis forlystelser direkte fra Hovedbanegården til Rådhuset og Indre By være til glæde for både pendlere og turister – og Tivolis besøgstal.

I 2050 vil København – ifølge scenarierapporten – være ’de tusinde parkers by’. Gårdrum er åbnet op og er blevet offentligt tilgængelige som små lommeparker i de tætte brokvarterer. Sideveje er lukket for biltrafik og er blevet til åndehuller eller æblelunde, og tage på institutioner og tidligere erhverv vil have udviklet sig til små parkanlæg med kolonihaver.

NB! Milliardinvesteringer i parkering 2014-2025. Konferencen afholdes d. 25. februar 2015.

De mange grønne lommeparkers rekreative værdier gør det meget attraktivt at bo i byen, og de er vigtige værktøjer for at nå målene i den grønne omstilling og klimasikring. De tusinde grønne rum er dog ikke kun til rekreativt brug, men vil i udpræget grad være 'multifunktionelle'.  Der dyrkes frugt, renses luft, omdannes organisk affald, produceres energi og renses vand.

Lommeparkerne er lokalt drevet af grundejerforeninger, og det er besluttet ved lov at alle grundejere skal bidrage til drift af lokale grønne produktionsområder. Københavnerne har generelt fået grønne fingre, og mange er involverede i dyrkning i byens rum, enten kommercielt eller livsstilmæssigt.

Københavns grønne omstilling er høj og varieret, og bygger på sammenkædningen af mange Grønne Netværk. Et udbygget transportnetværk i København og stor befolkningstæthed er unikke muligheder for at skabe lokale kvarterer for produktion og genanvendelse af mad, energi og affald.

NB! Midlertidige anvendelser - idé, eksekvering og god økonomi. Konferencen afholdes d. 21. januar 2015.

Områderne kaldes i rapporten for ’cirkelkvarterer’, og de består af en eller flere bebyggelser, som har integreret faciliteter til produktion og genanvendelse. Cirkelkvarterene udveksler mad, energi og affald med naboområderne, og i større skala er de integreret i storbyens energi og affaldsnetværk.

- Den grønne omstilling af Danmark og de danske byer er en gigantisk opgave, og det er derfor helt nødvendigt, at der skabes et nyt nationalt debatgrundlag, der kan kvalificere vores beslutninger. Resultaterne fra projektet DK2050 bygger på input fra en række centrale aktører med meget forskellige vinkler på national og regional udvikling og det giver et anderledes resultat end de klassiske rapporter. Ord og tal kan meget men for de fleste af os vil de konkrete billeder af fremtiden i både store og små byer landet over gøre det lettere at forstå konsekvenserne af de valg vi står overfor, siger administrerende direktør Kent Martinussen fra Dansk Arkitektur Center.