Bygningsstyrelsen har sammen med Syddansk Universitet (SDU) og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal valgt CUBO Arkitekter som totalrådgiver på en ny bygning til SDU i Odense.

CUBO Arkitekter bliver totalrådgiver på udvidelsen af Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet i Odense. Bygningen er en 4.500 kvm stor udvidelse af det eksisterende Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet (MMMI).

Rådgiverteamet består ud over CUBO Arkitekter af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue og EKJ Rådgivende Ingeniører.

Den nye bygning kommer til at ligge i sammenhæng med universitetets tekniske fakultet og bliver med gangbroer koblet til både det nuværende institut og resten af SDU. Bygningens kerne bliver et "Dream Lab" til de studerendes projektarbejde. Derudover indrettes gruppe- og projektrum med plads til i alt 500 studerende samt arbejdspladser til cirka 100 ansatte.

Lynetteholm, Nordhavn og Refshaleøen - 200 milliarders byggeri. Konferencen afholdes d. 16. juni 2020.

- Robotområdet på SDU er allerede i dag på allerhøjeste internationale niveau, og med den nye bygning vil rammerne til at videreudvikle forsknings-, innovations- og uddannelsesmiljøet blive styrket markant, så vi også fremover vil være en af de stærkeste aktører inden for robotteknologi. Byggeriet kommer således både vores studerende, forskere og i sidste ende erhvervslivet til gavn, siger rektor på SDU Henrik Dam.

Med MMMI som centrum er der i dag en robotklynge på Fyn, som anerkendes for at være den stærkeste i Nordeuropa og beskæftiger mere end 3.700 medarbejdere fordelt på 120 virksomheder, hvoraf over halvdelen samarbejder med forsknings- og uddannelsesinstitutionerne.

- CUBO Arkitekter leverede sammen med deres team det bedste bud. De udgør et stærkt hold, som jeg er sikker på vil gøre det rigtig godt på det her projekt, siger vicedirektør i Bygningsstyrelsen Signe Primdal Lyndrup.

Projektets anlægsbudget er omkring 120 millioner kr. og er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Bygningen forventes at blive taget i brug i 2023.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Plejeboliger for 25 milliarder kr.