Crescendo i Aarhus har netop afsluttet aktietegningen i selskabet Bolig Tusindfryd Silkeborg – et investeringsselskab, som netop har indkøbt 30 nye rækkevillaer med henblik på at udleje boligerne til familier på almindelige lejekontrakter. Rækkevillaerne er indkøbt til en samlet pris på 66,1 millioner kr.

Silkeborg vil være det bedste sted at bo i Aarhus, og nu får 30 familier mulighed for at leje en nyopført rækkevilla i en ny bæredygtig bydel tæt på by, natur og motorvej.

Med åbningen af motorvejen i 2016 er Silkeborg med eet kommet meget tættere på Aarhus og er blevet et attraktivt sted at bosætte sig - ikke mindst for de mange unge familier, der efter endt uddannelse begynder at se sig om efter en større bolig i omegnen af Aarhus. Det tager blot 16-20 minutter at tilbagelægge den 30 kilometer lange motorvejsstrækning fra Silkeborg til Aarhus.

Silkeborg gør da også en stor indsats for at tiltrække de mange unge familier, som med base i Silkeborg kan pendle til 600.000 arbejdspladser i ”Den Østjyske Millionby” på under en time. Også de private ejendomsinvestorer er begyndt at få øjnene op for de nye muligheder, motorvejen åbner i Silkeborg.

NB! Jylland: Lejeloven årets nyt. Kurset afholdes d. 6. november 2018.

Således har ejendomsprojektudbyderen Crescendo i Aarhus netop afsluttet aktietegningen i selskabet Bolig Tusindfryd Silkeborg – et investeringsselskab, som netop har indkøbt 30 nye rækkevillaer med henblik på at udleje boligerne til familier på almindelige lejekontrakter.

Der er tale om et nybyggeri af 30 rækkevillaer i den nye bæredygtige Silkeborg-bydel Gødvad, som har en ideel beliggenhed i det østlige Silkeborg med kort afstand til centrum, Gudenådalen - og motorvejen.

Rækkevillaerne er indkøbt til en samlet pris på 66,1 millioner kr. før transaktionsomkostninger, svarende til 18.000 kr. per kvm eller 2,2 millioner kr. bolig.

Det er 10 private investorer, der er gået sammen om at rejse 12,9 millioner kr. i egenkapital til projektet. De kan nu se frem til et forventet årligt afkast på omkring 9 procent af deres investering.

Rækkevillaerne opføres i 2 forskellige størrelser og huslejen starter ved 9.495 kr. om måneden. Udlejningen er netop startet og boligerne forventes at stå klar til indflytning i sommeren 2018.

 


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i Jylland

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS