Som et led i Timemodellen, der skal sikre at danskerne kan komme frem og tilbage med tog mellem de store danske byer på maksimum 1 time, får Vestfyn en ny højhastighedsbane, som dimensioneres til 250 kilometer i timen. Cowi skal stå for designet at den nye bane og omgivelserne omkring.

Højhastighedsbanen på Fyn er et væsentlig element for realiseringen af den samlede timemodel, som skal binde Øst- og Vestdanmark tættere sammen. Den nye banestrækning bliver 35 kilometer lang og etableres langs den fynske motorvej.

Cowi har vundet skitseprojekteringsopgaven, som indebærer udformningen af en dobbeltsporet jernbanestrækning med alt hvad det indebærer af sporteknik, elektrificering og nyt signalsystem samt design af broer, faunapassager, støjskærme, vejanlæg afvandingssystemer. Udover i alt 27 vejbroer vil etableringen af den nye banestrækning betyde, at der skal der bygges 7-8 landskabsbroer over Fyns bakkede landskab.

NB! Profitable kontrakter: AB92 og ABT93. Seminaret afholdes d. 24. marts 2015.

Det er Vejdirektoratet, der gennemfører det samlede projekt omkring højhastighedsbanen. Cowi udfører projektet i samarbejde med Gottlieb Paludan Arkitekter samt GHB, som skal være ansvarlige for landskabsanalyse og 3D visualisering. Cowis franske samarbejdspartner, ingeniørvirksomheden Systra, skal bidrage med jernbaneekspertise for højhastighedsbaner, der sikrer, at projektet inddrager international erfaring.

Realiseringen af Timemodellen indebærer blandt andet også opførelsen af en bro over Vejle Fjord inklusive landanlæg til 4,3 milliarder kr. og en ny bane mellem Hovedgård og Aarhus til 3,3 milliarder kr.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Den nye Planlov KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Fremtidens betonbyggeri