Copenhagen Capital kommer ud af 2022 med et resultat efter skat på 112 millioner kr. mod 160 millioner kr. i 2021. Resultat før værdireguleringer af
ejendomme og gæld samt skat (EBVAT) udgør et overskud på 18 millioner kr. mod 17 millioner kr. for 2021. Dermed er de udmeldte resultatforventninger indfriet, oplyser selskabet.
- Vi har et godt kapitalgrundlag og et stærkt og strømlinet team af medarbejdere, som sikrer at Copenhagen Capital A/S er i en god position i et udfordret marked, udtaler direktør i Copenhagen Capital, Rasmus Greis.
Befolkningsudvikling og ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 28. marts 2023.
Resultatet før skat lød i 2022 på 147 millioner kr. mod 197 millioner kr. året før, mens nettoomsætningen i 2022 var på 43 millioner kr. mod 36 millioner kr. i 2021.
Selskabet overskudsgrad er steget til 65 procent i 2022 fra 61,86 procent i 2021. Koncernens egenkapital var ved udgangen af 2022 på 543 millioner kr. inklusive minoritetsinteresser mod 485 millioner kr. året før. Soliditetsgraden udgør 48,24 procent per 31. december 2022 mod 43,17 procent for 2021.
Dagsværdien af koncernens ejendomme udgjorde per 31. december 2022 1,026 milliarder kr. mod 1,112 milliarder kr. ved udgangen af 2021. Der er ved værdiansættelsen anvendt et vægtet afkastkrav på 3,78 procent mod 3,66 procent i 2021.