Anders Holm, der startede sin karriere hos Sadolin & Albæk i 2007, er per 1. september 2021 blevet partner i Colliers.

Director og erhvervsmægler Anders Holm, der til daglig har base i Colliers aarhusianske afdeling, er ny medejer af Colliers. Han er officielt trådt ind i partnerkredsen den 1. september 2021.

Anders Holm startede sin karriere i analyseafdelingen i 2007 hos Sadolin og Albæk, og efter kort tid blev transaktioner med erhvervsejendomme også en del af hverdagen. I 2011 skiftede han til en stilling som Senior Advisor hos Newsec (tidligere DTZ) for at vende tilbage til Sadolin & Albæk i 2016 som Director i Capital Markets. I 2018 fusionerede Sadolin & Albæk med Colliers.

Boom i Logistik- og industri-ejendomme - udvikling og investeringer. Konferencen afholdes den 7. oktober 2021.

- Vi er glade for at byde Anders Holm velkommen i partnerkredsen. Han har været på en rejse ved at komme til os direkte fra studiet for herefter at vokse og udvikle sig sammen med kunder og samarbejdspartnere til et niveau, hvor han har kunnet købe sig ind i virksomheden og altså også vores strategi og vision. Det er en mulighed, vi lægger vægt på, og som i øvrigt gælder i alle vores segmenter og lokationer, udtaler administrerende direktør i Colliers, Carsten Gørtz Petersen.

Gennem årene hos Colliers har Anders Holm blandt andet stået i spidsen for en række nøgletransaktioner med betydelig investeringsvolumen og kompleksitet. Hans opgaver har blandt andet spændt fra ejendomshandler på vegne af danske og internationale investorer til vurderingsrådgivning, udvalgte udlejningsopgaver og lejerrepræsentation. Han har desuden opbygget erfaring som syns- og skønsmand for retsinstanser og advokater vedrørende markedslejen på erhvervslejemål samt tvister i retssager om markedsværdien af boligejendomme.

Jylland: Generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes den 23. februar 2022.

- Vores mål er at fordoble vores omsætning i 2025 sammenlignet med 2020, og der er ingen tvivl om, at Anders vil bidrage ved fortsat at være med til at styrke vores indsats i særligt Capital Markets. Han er afholdt af kunderne, har et højt fagligt niveau og er god til at få alle enderne til at mødes. Han ser en vej igennem problemstillingerne og finder sig til rette i det, siger Carsten Gørtz Petersen.

Anders Holm bliver partner på lige fod med den øvrige partnerkreds hos Colliers, der nu består af 11 danske partnere foruden Colliers’ europæiske organisation, som ejer størstedelen af Colliers i Danmark.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS