C.F. Møller Architects modtager en MIPIM Award og hædrende omtale for 2 projekter i England ved årets Mipim Awards i Cannes.

2 projekter fra C.F. Møller Architects var nomineret til priser, og de blev begge hædret under dette års Mipim Awards. Greenwich Peninsula Low Carbon Centre i London modtog en Mipim Award i kategorien "Best Industrial & Logistics Development" under prisceremony torsdag aften i Cannes. Dagen før modtog bolig-projektet Golden Mede hædrende omtale i kategorien "Residential" i pris-serien Architectural Review Mipim Future Projects Awards.

Det er 2. år i træk, at C.F. Møller Architects modtager en Mipim Award. Sidste år modtog arkitektvirksomheden med kontorer i Danmark, Norge, Sverige og England en award for Mærsk Tårnet i København i kategorien "Best Healthcare Project".

Om Greenwich Peninsula Low Carbon Energy Centre
Kraftvarmeanlægget Greenwich Peninsula Low Carbon Energy Centre er en vigtig ny markør for bæredygtig og billig energi til et af Londons største byudviklingsområder, The Greenwich Peninsula, som skal rumme 15.700 nye boliger og over 300.000 kvm kontorareal.

NB! Jylland: Bofællesskaber og nye boformer. Konferencen afholdes d. 22. oktober 2019.

Bygningen har en fremtrædende beliggenhed ved indgangen til halvøen, lige ved indkørslen til Blackwall Tunnel, og rummer teknisk avancerede kedler og kraftvarmeanlæg, der leverer energi distribueret via et fjernvarmenet fra værket til de enkelte parceller i området.

Om Golden Mede
C.F. Møller Architects har stået bag designet af 2 nye boligområder i den engelske landsby Waddesdon Village med 2.000 indbyggere lidt over en times kørsel fra London.

Omdrejningspunktet i landsbyen er renæssanceslottet Waddesdon Manor, hvor den velhavende familie Rothschild har boet siden 1874; slottet huser i dag The Rothschild Foundation, der er en af Englands største og mest betydningsfulde velgørenhedsfonde. Fonden står også bag byudviklingen med de nye boligområder.

Hovedideen i projektet har været at skabe et centralt parkområde, der trækker naturen ind i hjertet af de nye bebyggelser, hvor også stier og grønne passager inviterer resten af byen til også at bruge parken.

Boligerne består hovedsageligt af rækkehuse i 2 etager, som er grupperet i mindre klynger - alle med front ud mod det grønne fællesareal. Boligernes karakteristiske, skrånende tage og markante kviste giver husene deres egen særlige identitet i byen, mens facadematerialer i form af tegl og lyst murværk og træ bygger bro til den traditionelle Waddesdon-bebyggelse.

Lendager Architects var nomineret i kategorien "Best Residential Development" for projektet Upcycle Studios, som NREP og Arkitektgruppen står bag. Tegnestuen måtte dog se sig slået af et projekt i Hamborg.

SE ALLE VINDERE HER.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter