C.F. Møller er vokset med 85 nye medarbejdere i 2021, og resultatet før skat er mere end fordoblet.

C.F. Møller Architects kommer ud af 2021 med et resultat før skat på 21,4 millioner kr. mod et overskud i 2020 på 8,4 millioner kr. Resultatet er væsentlig bedre end forventet og ledelsen betragter resultatet som meget tilfredsstillende.

Efter skat er årets resultat i 2021 et overskud på 16,1 millioner kr. mod et overskud i 2020 på 7 millioner kr. Den 31. december 2021 var der en samlet egenkapital på 72,5 millioner kr., hvilket giver en soliditetsgrad på 35,4 procent.

- Selv om Corona har skabt vanskeligheder og uforudsigelighed i markederne, så har vi netop lært og rustet os godt siden pandemien gjorde sit indtog. Blandt andet har en styrket digital infrastruktur gjort os i stand til at opretholde en stabil produktion af høj kvalitet med den ekstra positive effekt, at vi har styrket vores måde at arbejde på tværs af kontorer til fordel for videndeling, innovation og fleksibel bemanding, udtaler Lone Bendorff, administrerende direktør og partner hos C.F. Møller Architects.

C.F. Møller har i 2021 budt velkommen til i alt 85 nye medarbejdere, og virksomheden beskæftiger i dag 330 medarbejdere fordelt i 5 lande.

Blandt de nye medarbejdere findes rådgivervirksomheden mtre, som er specialister i bygherre-, leje- leje og procesrådgivning, spaceplanning og brugerinvolvering, og som blev opkøbt af C.F. Møller i 2021. Derudover har C.F. Møller Architects blandt andet styrket organisationen med Ronny Niemann, som ny Head of Quality og flere arkitekter og landskabsarkitekter samt specialister indenfor bæredygtighed.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ungdomsboliger på et modent marked

Fremtidens betonbyggeri

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i Jylland

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter