C.F. Møller Architects har fået til opgave at tegne Haninge Kommunes nye markante skole og aktivitetshus i Vega. Opgaven omfatter også at tegne 10 nye børnehaver på basis af en form for skabelon for børnehaver.

Den nye skole i Vega vil komme til at udgøre det centrale mødested i det nye byområde, Vegastaden, som ligger syd for Stockholm. Her vil folkeskolen (grundskole), kulturcenter, specialskole, træningsskole, sportshal, bibliotek, mødelokaler, fritidscenter og foreningsliv blive samlet i én og samme bygning.

Målet er at skabe en innovativ og gennemtænkt bygning, der forbinder indendørs og udendørs miljøer. En bygning, der udnytter arealer og funktioner på den bedst mulige måde. Bygningen skal være et naturligt og attraktivt mødested i kommunen og lægge op til blive brugt på alle tider af døgnet.

Bygningen bliver kommunens store investering i Vegastaden, og vil omfatte i alt 12.500 kvm, som vil komme til at indeholde undervisningslokaler til 900 elever og udgøre arbejdspladsen for 150 mennesker. Projektet vil blive gennemført som et samarbejdsprojekt i samarbejde med Haninge kommune og Byggdialog, som også byggede Tiundaskolen i Uppsala, som blev tegnet af C.F. Møller.

NB! Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Kurset afholdes d. 21. marts 2019.

- Vi er meget glade for at have fået opgaven og ser frem til at arbejde med Haninge kommune. Vi er ligeledes meget glade for at kunne bygge videre på det gode samarbejde med Byggdialog, som vi opnåede, da vi tegnede Tiundaskolen. Vi vil komme til at bruge vores erfaringer fra vores seneste skoleprojekter i blandt andet Sverige og Danmark, som er baseret på en holistisk tilgang, der kombinerer byggeri og landskab og skaber merværdi for børn, lærere og kommunens borgere, siger Mårten Leringe, partner, arkitekt og administrerende direktør for C.F. Møller.

C.F. Møller Architects har for nylig sat et kraftigt præg på uddannelsesmiljøer i form af moderne skoler, universitet og gymnasier i Sverige, Danmark og Norge. Det seneste eksempel er Tiundaskolen i Uppsala, som blev indviet tidligere i år. Desuden er Molde Kulturskole i Oslo og Ny Islands Brygge Skolen i København fornyelig blevet færdiggjort. Europaskolen i København, som blev indviet i 2017, har også tiltrukket sig opmærksomhed, både nationalt og internationalt. På denne skole holdt C.F. Møller Architects for nylig et seminar om fremtidens skoler for pædagogiske eksperter, skoleledere, studerende, politikere og arkitekter, som byggede på den tanke, at alle parter skulle være involveret i at skabe en god skole.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder