Det tidligere Urban bryggeri ligger tæt på Aalborg centrum og består primært af kontorer med en bred vifte af lejere.

Ved årsskiftet 2021/22 fik ejendommen, der tidligere husede det historiske bryggeri Urban på Hobrovej i Aalborg, nye ejere - nemlig den lokale ejendomsinvestor Ceraco. Core Property solgte den 7.800 kvadratmeter store ejendom for cirka 80 millioner kr. til Ceraco.

- Vi oplevede bred efterspørgsel fra investorer på ejendommen på Hobrovej, og det er faktisk en generel tendens, at investorerne viser interesse for flerbrugerhuse i og omkring Aalborg, fortæller Patrick Stjernholm Pedersen, der er Commercial Real Estate Advisor hos Colliers i Aalborg.

Det tidligere bryggeri består primært af kontorer, hvor både Region Nordjylland, Aalborg Kommune og private virksomheder, lejer sig ind. Den nyeste lejer i bygningen er ejendomsmægleren Estaldo. Ejendommen har desuden en mindre butik på 304 kvm, som er udlejet til Fri Bikeshop.

- Flere investorer viste også interesse for bryggeriet, fordi tomgangsprocenten for kontorlokaler i Aalborg er lav. Den tendens så vi omkring årsskiftet, men det også aktuelt i dag, hvor det kun er 5,1 procent af kontorlokalerne, som står tomme, fortsætter Patrick Stjernholm Pedersen.

Jylland: Sådan bliver moms og ny skat for ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 22. september 2022.

Foruden at være et eftertragtet flerbrugerhus, er de oprindelige bygninger, der husede bryggeriet, også opgivet til at have en bevaringsværdi på 3, som ifølge Slots- og Kulturstyrelsen gives til særligt bevaringsværdige bygninger.

Bryggeriet blev oprindeligt opført af Urban – Aalborg Aktie-bryggeri, som startede produktionen af øl i 1897 og er kendt for at have opfundet Limfjordsporteren.

Brygningen på ejendommen stoppede i 1986, hvorefter ejendommen blev konverteret til kontor, som også i dag er ejendommens primære funktion.

I forbindelse med konverteringen til kontor blev der opført 2 nye bygninger, som sammen med det bevaringsværdige bryggeri udgør de cirka 7.800 kvm.

- Vi har efterhånden et godt kendskab til ejendommen på Hobrovej, hvor vi også har formidlet flere af udlejningsaftalerne. Nu ser vi frem til at bistå med rådgivning i forbindelse med den videre udvikling af ejendommen i samarbejde med Ceraco A/S, slutter Patrick Stjernholm Pedersen.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND