Carlsberg Byen er klar til at sætte gang i næste store etape af udviklingen af den nye bydel. Her skal opføres 125.000 kvm boliger, erhverv og detailhandel. Finansieringen er på plads.

Med en finansieringsramme på 2,4 milliarder kr. fra pensionsselskabet PKA er finansieringen til udviklingen af Carlsberg Byens næste etape på plads. De nye byggerier, som skal bygges over de kommende år, kommer til at bestå af boliger, men der bliver også plads til både erhverv og detailhandel, og så anlægges der 400 underjordiske parkeringspladser.

- Aftalen med PKA finansierer den næste store etape, vi skal udvikle i Carlsberg Byen. Vi er allerede langt med 1. etape, så jeg er meget tilfreds med, at PKA kan se visionerne og troværdigheden i vores projekt, og har besluttet at stille en finansieringsramme i milliardstørrelsen til rådighed, der understøtter fremdriften de kommende år, siger Jens Nyhus, administrerende direktør i Carlsberg Byen P/S.

NB! Almene boliger for 40 milliarder i København - nyeste udvikling. Konferencen afholdes d. 22. april 2015.

Byggeriet af Professionshøjskolen UCC’s nye campus, der skal rumme 10.000 studerende, er i fuld gang, og lejlighederne i det første tårnhus, Bohrs Tårn, er sat til salg i marts 2015. Når Carlsberg Byen er fuldt udviklet, vil bydelen rumme 600.000 kvm blandet byggeri, hvor de gamle bevaringsværdige industribygninger blandes med nybyggeri, herunder 3.000 boliger, forskellige former for butikker, kulturelle tilbud, restauranter, caféer, kontorer, liberale erhverv, idrætsfaciliteter og institutioner.

- PKA er en markant investor på det danske boligmarked, herunder det københavnske, hvor vi det seneste år har sat vores præg med investeringer i byggerier i Nordhavn, Teglholmen og Islands Brygge. Vi er derfor meget tilfredse med at have indgået aftalen med Carlsberg Byen, som giver PKA muligheden for at være med til at videreudvikle et historisk område i København, siger PKA’s investeringsdirektør Michael Nellemann Pedersen. Han understreger, at finansieringsrammen er med til at give et fornuftigt og sikkert afkast til PKA’s medlemmers pensioner.

NB! Det nye Bygningsreglement BR15. Seminaret afholdes d. 23. april 2015.

Aftalen betyder, at alle udviklingsprojekter i Carlsberg Byen, hvor der er byggeretsgivende lokalplan, er finansieret, når de igangsættes. PKA’s engagement i Carlsberg Byen er begrænset til at være finansieringskilde, mens Carlsberg Byen P/S selv varetager udvikling og salg af bygningerne. Carnegie Investment Bank og Catella Corporate Finance har ageret som finansielle rådgivere for Carlsberg Byen i forbindelse med etableringen af finansieringsaftalen, mens Horten og Accura har fungeret som juridisk rådgiver for henholdsvis Carlsberg Byen P/S og PKA.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder