CapMan og Casa har indgået et joint venture om udviklingen og opførelsen af et nyt boligområde i centrum af Aarhus. Området ligger i Katrinebjerg mellem blandt andet Rødkløvervej og Katrinebjergvej

For få år siden var området mere præget af industri og erhverv, men blandt andet nærheden til Aarhus Midtby gør området til et oplagt boligområde. Nu stempler Casa og CapMan ind i udviklingen af Katrinebjerg med et større boligområde mellem Rødkløvervej og Katrinebjergvej på 12.800 kvm.

- Vi glæder os over at være kommet på plads med en ny lokalplan for området. Beliggenheden er meget attraktiv tæt ved Aarhus Universitet, og projektet vil tilbyde et miks af gode kvalitetsboliger til studerende og familier i en karrébebyggelse, der samtidig får et fedt gårdmiljø. Vi er glade for at kunne udvikle dette projekt for Aarhus i samarbejde med vores gode partner Casa, siger Hasse Wulff, Investment Director, CapMan.

Jylland: Syn og skøn - konfliktløsning ved byggeprojekter. Kurset afholdes den 2. februar 2022.

Der opføres i alt 209 boliger af varierende størrelse samt 60 tilhørende parkeringspladser. Bebyggelsen er i varierende højder fra 3 til 6 etager. Det nye boligområde DGNB-guld certificeres.

- Projektet i Katrinebjerg er et grønt og bæredygtigt boligudviklingsprojekt, hvor vi bygger kvalitetsboliger til både studerende, familier, singler og par i hjertet af den jyske hovedstad. Det er en fornøjelse at bidrage til udviklingen i Aarhus og sikre, at der også fortsat er plads til den vækst og virkelyst, der er så essentiel for byen, siger Torben Modvig, administrerende direktør i Casa.

- Vi tilføjer med dette projekt yderligere 12.800 kvm til vores gode samarbejde med CapMan, og det glæder mig, at vi denne gang kan lave et joint venture sammen i det jyske, uddyber han.

Vejle: De store projekter. Konferencen afholdes den 10. marts 2022.

Der foreligger en upåanket lokalplan for området, og projekteringen pågår. Der er forventet opstart af byggeriet i marts 2022 og aflevering i januar 2024.

CapMan og Casa samarbejder allerede om renoveringen af en kontorbygning på Lindevangs Allé, Frederiksberg, og et boligprojekt på Egegårdsvej, Rødovre.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Stormflodssikring af by- og landområder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS