CapMan Nordic Property Income Fund har købt en 12.610 kvm kontor- og industriejendom på Tonsbakken 12 i Skovlunde. Sælger er virksomheden Cool Gray, og salget er formidlet af TrueMarketValue.

CapMan Nordic Property Income Fund ("CMNPI"), har købt Cool Grays hovedkontor og produktionsejendom i Skovlunde.

Ejendommen på 12.610 kvm indeholder kontor, lager og let produktion og er beliggende Tonsbakken 12, Skovlunde. Ejendommen ligger tæt på en række infrastruktur knudepunkter og der er god adgang til hele Storkøbenhavn, som vil forbedres yderligere når den planlagte letbane står færdig Ejendommen er CMNPIs anden investering i norden og sælger var ejerne af Cool Gray.

- Vi er meget begejstrede for denne investering i Danmark. Ejendommen har et stærkt langsigtet cash flow og passer godt ind i fondens investeringsstrategi. Beliggenheden tæt på København er god og ejendommen er moderne og fleksibel. Desuden tror vi på de rigtige typer af kombinerede produktions og kontorejendomme på langt sigt kan være en god investering for de investorer som vi har med I vores nye indkomstfond. Vi forventer således at købe flere lignende ejendomme i løbet af 2018, siger Peter Gill, investeringsdirektør for CapMan Real Estate.

NB! Roskilde: investeringer i byudvikling for 25 milliarder kr. Konferencen afholdes d. 21. februar 2018.

- CMNPI fonden fortsætter med at tiltrække kapital og vi tror at fonden vil akkumulere over 200 millioner euro (1,49 milliarder kr., red.) egenkapital i løbet af 2 år, udtaler Mika Matikainen, Managing Partner in CapMan Real Estate.

CapMan Nordic Property Income Fund (non-UCITS) er en "open-ended"investeringsfond, der optager nye investorer kvartalsvist. Fonden fokuserer på stabile indkomster i de største og mest likvide nordiske byer med gode langsigtet vækst forudsætninger.

CMNPI fonden fokuserer på kontorer, og retail Ejendomme, men investerer lejlighedsvis også i andre segmenter hvis indkomststrømmen er forudsigelig og stabil.

TrueMarketValue/Allan Kehlet Rieck har formidlet transaktionen og mener handlen er en win-win hvor begge parter har gjort en god handel. Sælger får frigjort en masse kapital og køber har sikret sig et godt og stabilt afkast i mange år.

- I en Sales and Leaseback transaktion er tilliden imellem investor og sælger af stor betydning fordi man skal samarbejde i mange år frem og man blive i og for sig partnere om ejendommen. Med en lang lejekontrakt vil der højst sandsynligt blive behov for tilpasninger eller udvidelser på sigt og så er det vigtigt at man har et godt og respektfuldt samarbejde fra dag et, udtaler Allan Kehlet Rieck.

Bruun Hjejle har bistået køber i forbindelse med transaktionen mens Bech Bruun har bistået sælger.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS