Calum har fået tilladelse til at påbegynde opførelsen af byggeriet Oasen med 220 lejligheder. 20 byggefolk, der snart bliver til omkring 50, er i gang med et omfattende gravearbejde og etablering af fundamentet.

20 håndværkere og byggefolk har siden maj arbejdet på højtryk for at grave ud til 1. etape af ejendomsudvikleren Calums kommende byggeri, Oasen, på hjørnet af Ny Nibevej og Hobrovej, der ligger 5 kilometer syd for Aalborg midtby.

- I de sidste mange uger har vores gravehold ene og alene fokuseret på at grave og flytte store mængder jord. I første omgang graver vi ud til 92 lejligheder og dertilhørende fællesområder og parkeringspladser. Mens flytningen af jord nærmer sig sin afslutning, pågår arbejdet med fundamenter, gulve og betonelementer hos byggeentreprenørerne, fortæller byggechef hos Calum, Jens Jørn Christensen.

Oasen opføres rundt om en grusgrav, som bliver udviklet til et grønt tilflugtssted for beboerne. Nogle får herigennem adgang til egen kolonihave.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 15. januar 2019.

Hos Calum venter man, at antallet af byggefolk fra blandt andet HP Byg, der er totalentreprenør på projektet, i de kommende måneder stiger fra 20 til cirka 50.

- Når montagen af betonråhusene og installationerne tager fart, får vi ekstra travlt. Så bliver det en summende arbejdsplads med masser at bestille for håndværkerne, siger Jens Jørn Christensen.

Hele Oasen-byggeriet omfatter opførelsen af godt 16.000 kvm boliger fordelt på 220 lejligheder. 109 lejligheder bliver 50 kvm, 77 får en størrelse på 75-89 kvm, mens 34 ender på 112 kvm. Bygningskomplekset får 13 opgange og opføres i 3-7 etager. 1. etape ventes færdig i november 2019. Spadestikket til 2. etape tages formentlig i foråret 2019. Calum antager, at hele projektet står klar i begyndelsen af 2021.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Den nye Planlov KURSUS