Calum afleverer en ny Meny på 2.200 kvm til Dagrofa og sælger 2 byggefelter i Viborgs nye bydel, Banebyen, som udvikles for 5 milliarder kr.

Byggeprojekterne står i kø i Viborg Baneby. En af de virksomheder, som har flere projekter i støbeskeen, er det nordjyske udviklingsfirma Calum.

Den 1. november afleverer firmaet en ny Meny på 2.200 kvm. Forretningen har været 1 år undervejs og kommer til at ligge strategisk og lettilgængeligt placeret. Kunderne kan både køre ind fra Indre Ringvej og Marsk Stigs Vej, 2 af Viborgs mere befærdede indfaldsveje.

Nybolig Erhverv i Viborg har desuden solgt 2 byggefelter for Calum med byggeretter på sammenlagt 4.000 kvm. Herudover har Calum byggeret til yderligere 1.650 kvm, der stadig er til salg. På grund af den meget omfattende byudvikling i området vurderer Calum, at grunden rummer et stort potentiale for at bygge private boliger.

NB! Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 6. marts 2019.

- Viborg Baneby bliver udviklet for 5 milliarder kr. i de næste år og bliver dermed den mest moderne del af indre Viborg. I alt forventer kommunen op mod 3.500 nye beboere i området og derfor også et stort behov for nye boliger. Kommunen opfører desuden Midtbyen Gymnasium, et smukt og topmoderne Gymnasium, der står færdigt i 2019, samt Viborg Private Realskole og flere daginstitutioner i området. Henover banelegemerne bygges en bro, som binder Banebyen, gymnasiet og realskolen og tilflytterne sammen med resten af indre Viborg, fortæller Jakob Axel Nielsen, administrerende direktør hos Calum, overordnet om området.

- Grundene, vi sælger, ligger i midten af Banebyen. En stor del af de cirka 3.500 tilflyttere bliver formentlig yngre familier og midaldrende par, der søger noget mere urbant. Projekter som disse tiltrækker ressourcestærke beboere, som er aktive i lokalområdet og blandt andet køber ind i butikkerne, besøger kulturtilbuddene og deltager i sportsmiljøerne. Med masser af aktivitet i området, bliver det et populært sted at udvikle boliger og forretninger, uddyber han.

Calum købte for godt 4 år siden hele området af Vestas, som tidligere producerede vindmøllehuse på grunden. I dag er det industrielle islæt imidlertid væk.

Mod øst har Calum solgt en større del af grunden til Boligselskabet Sct. Jørgen, der her opfører 81 almene seniorboliger. Op gennem området, og på siden af det nye bydelscenter, har kommunen etableret den nye Hærvejssti. Dermed får beboerne i området en grøn sti, der udspringer af den oprindelige Hærvej, og som fører viborgenserne fra Banebyen og ind til midtbyen.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ny udbudslov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.