Efter 8 år med vækst udvider byggevirksomhed nu med en ny sektion indenfor rækkehuse.

JCN Bolig har siden omlægningen af virksomheden i 2013 til at blive specialist i boligbyggeri oplevet stor succes. Efter 8 år med vækst udvider virksomheden forretningsområdet med en ny ambitiøs sektion indenfor rækkehuse.

- Vi starter ikke blot op med rækkehuse – vi etablerer en decideret målrettet sektion til det nye forretningsområde. Markedet for større rækkehusprojekter til udlejning har udviklet sig meget de seneste år og der er mange projekter under planlægning. Samtidig oplever vi en stigende efterspørgsel fra vore eksisterende kunder som pensionskasser, investeringsfonde og udviklingsselskaber. Vi har ansat flere medarbejdere med baggrund i typehus- og rækkehusbranchen. Nu søger vi så en sektionsdirektør til at stå i spidsen for udvikling af sektionen, udtaler administrerende direktør Flemming V. T. Rasmussen.

Udvikling og investering i rækkehuse. Konferencen afholdes den 11. oktober 2022.

- Vi har det rette produkt. Konceptet er blevet prøvekørt på den første ordre, som er på vej i ordrebogen. Vi ved derfor med sikkerhed, at vi kan ramme markedet med det rette prisniveau. Og det bliver med det kvalitetsniveau samt blik for kvalitetssikring og arbejdsmiljø, der er en selvfølge i JCN Bolig, siger han videre.

JCN Bolig forventer inden sommerferien at kunne præsentere den nye sektionsdirektør for rækkehuse, som skal stå i spidsen for satsningen. Dannelsen af sektionen til rækkehuse får ikke betydning for vækstambitionerne for kerneområdet ”etageboliger”, skriver JCN Bolig.

Virksomheden ønsker dog med udgangspunkt i de aktuelle primære markeder i Midt- og Østjylland samt Sjælland også her at have den primære aktivitet på rækkehuse, men ønsker ellers at dække Danmark som helhed.

 


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Plejeboliger for 25 milliarder kr.