Bygge- og anlægsvirksomhederne omsatte i 2019 for 288 miliarder kr. i Danmark. Mens der i 1. halvår var smæk på omsætningen, bød 2. halvår på mere beskeden vækst, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I alt omsatte bygge- og anlægsvirksomhederne sidste år for 288 miliarder kr. på hjemmemarkedet. Det var 11,8 milliarder kr. mere end i 2018, svarende til en pæn procentvis vækst på 4,3 procent. Til sammenligning landede hele erhvervslivets vækst i omsætningen på 2,4 procent sidste år.

- På overfladen ser det godt ud. Men udviklingen dækker over en stigning i omsætningen på 7,5 procent i 1. halvår og en noget mere moderat fremgang på 1,5 procent i 2. halvår, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Udviklingen i omsætningen bekræfter, at byggeriets opsving toppede i løbet af 1. halvår 2019.

Udstykning af grunde, bygninger og ejerlejligheder. Kurset afholdes d. 23. april 2020.

- Boligbyggeriet er så småt på vej ned, mens der er et hul i markedet for vej- og baneanlæg. Omvendt holder renoveringsmarkedet dampen oppe. Den lave rente, mange bolighandler og et rekordstort antal låneomlægninger fik flere til at renovere deres bolig sidste år, siger Bo Sandberg.

Ifølge Dansk Byggeri bekræfter de nye, moderate omsætningstal for bygge- og anlægsbranchen i 2. halvår 2019 den samme tendens til opbremsning, som andre nøgletal også har vist. Manglen på arbejdskraft er gået ned, der er færre forgæves rekrutteringer, og Dansk Byggeris eget arbejdsmarkedsbarometer har også i 2019 bevæget sig længere ned i det gule felt efter i en periode i 2018 at være tæt på det røde felt.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligudvikling i Jylland

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ungdomsboliger på et modent marked

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder