Coronapandemien har med sin 2. bølge fra slutningen af 2020 og ind i 2021 vanskeliggjort normale arbejdsgange. Dette gælder også i byggebranchen, og det har konsekvenser for bl.a. byggeriet af det nye Odense Universitetshostilal, Nyt OUH, som bliver forsinket med 5 måneder.

Region Syddanmark og den italienske totalentreprenør JV CMB/Itinera, som skal bygge langt størstedelen af det nye sygehus, har nu indgået en aftale om, at entreprenøren får udsat afleveringstidspunktet for Nyt OUH med 5 måneder. JV CMB/Itinera skulle efter planen have afleveret det nye universitetshospital til Region Syddanmark i marts 2023. Nu kommer overdragelsen til at ske i august 2023. Forsinkelsen på grund af corona sker uden omkostninger for Region Syddanmark. Det vil i alt koste 6,3 milliarder kr. at opføre hospitalet.

JV CMB/Itinera har i en periode fra efteråret 2020 til sommeren 2021 haft svært ved at skaffe tilstrækkeligt med håndværkere på byggepladsen. Derudover har COVID-19 også givet udfordringer med forsinkede eller manglende leverancer af byggematerialer. Byggeriet har allerede stået på i små 2 år.

Det er anden gang, at der sker en tidsfristforlængelse på byggeriet på grund af corona. Første gaang blev tidsfristen forlænget med 4 måneder i september 2020.

- COVID-19 fortsætter desværre med at besværliggøre en tilbagevenden til normale arbejdsgange. Det er der desværre ikke meget, hverken vi eller vores totalentreprenør kan gøre ved. Det anerkender vi fra Region Syddanmarks side, og derfor har vi indgået en aftale om, at afleveringstidspunktet for Nyt OUH udsættes i fem måneder. Vi er fortsat rigtig glade for samarbejdet med JV CMB/Itinera, og vi håber på, at der nu vil være fuld kraft frem i den sidste halvdel af byggeperioden. Og så glæder vi os til at få overdraget nøglerne til Nyt OUH i sensommeren 2023 – også selvom det bliver lidt senere end håbet, siger formanden for Region Syddanmarks anlægs- og innovationsudvalg, Karsten Uno Petersen (S).


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Ny udbudslov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Fremtidens betonbyggeri