Coop forventer i begyndelsen eller midten af 2022 at byggeriet af den nye bydel med 1.700 boliger til 4.500 indbyggere i Albertslund kan gå i gang.

Coops planer om at omdanne arealerne omkring sit domicil på en 264.000 kvm stor grund i Albertslund til en ny bydel med 1.700 boliger forventes at tage fart i 2022. Det fortæller Coops ejendomschef Flemming Møller til SN.dk.

- Vi forventer at kunne gå i gang i starten eller medio 2022. Henning Larsen arkitekter står for planlægningen af masterplanens projektering. Når vi går ned i de enkelte byggefaser, forventer vi at bringe forskellige arkitekter ind, så boligerne kan få forskellige særpræg, siger han til avisen.

Albertslund - Milliardprojekter - 17.000 nye borgere. Konferencen afholdes den 12. november 2020.

Han oplyser videre, at 1. etape af byggeriet sker på området ved siden af Blokland. Det vil omkranse hovedsædet ud til Vallensbæk Torvevej.

Ud over 1.600 nye lejligheder og 90 rækkehuse skal den nye bydel rumme et fælleshus samt 5.885 kvm nye butikker i et bydelscentrum, der skal rumme en 2.025 kvm stor SuperBrugsen samt bank, posthus, tøjbutik, cykelforretning og en FDB Møbelforretning på i alt 3.500 kvm. Dertil kommer en tankstation.

I forbindelse med udviklingen af den nye bydel i Albertslund flyttes Coops lagerfaciliteter til Brøndby, hvor der skal opføres 12 meter høj bygning på 32.500 kvm samt et 35 meter højt højlager med et fodaftryk på 4.900 kvm bag koncernens eksisterende ferskvareterminal ved Vallensbæk Torvevej med adressen Solmarksvej 7. Projektet indeholder desuden 1.300 kvm kontorer i 3 etager og et fritliggende returlager på 3.060 kvm.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Servitutter og lokalplaner KURSUS