Planen om et 6 etagers boligbyggeri på 925 kvm på Åbenrå 16 i Københavns Indre By bliver ikke modtaget med glæde blandt naboer i området.

Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune forventer ifølge City Avisen i denne uge at give tilladelse til opførelsen af et boligbyggeri i 6 etager på Åbenrå 16. Forvaltningen har ikke vurderet, at det har været nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan for byggeriet.

Den vurdering er Formand for ejerforeningen Gothersgade 93-95, Helle Hansen, ikke enig i. Tværtimod mener hun, at forvaltningen tilsidesætter kommuneplanen ved ikke at få udarbejdet en ny lokalplan.

NB! Byens Ejendom afholder konferencen: Planloven - effektiv håndtering - regler og løsninger. Konferencen afholdes d. 8. januar 2015.

- En bygning på 6 etager vil simpelthen ødelægge kvarteret. Der skal stilles helt ekstraordinære krav til den arkitektoniske udformning, og ifølge kommuneplanen skal der udarbejdes en lokalplan ved nybyggeri i Indre By. Det samme siger flere eksperter, vi har talt med. Dertil skal siges, at der har været en kort høringsfrist midt i sommerferien, og at dem, som er berørt af byggeriet, ikke er blevet hørt, siger hun til City Avisen.

Hun får opbakning fra Bent Lohmann, der formand for Indre By Lokaludvalg. De øverste 2 etager på den planlagte bygning trækkes tilbage, men han mener alligevel, at byggeriet er for stort, selvom han medgiver, at der ligger et lignende byggeri på Åbenrå 20.

- Man må forholde sig til, at det er en historisk bydel, hvor man må tage hensyn til helheden. Og der er ikke nogen moderne byggerier i området, som trækker det arkitektoniske frem, siger han til avisen.

NB! Byens Ejendom afholder konferencen: Styring af bygge- og anlægsprojekter - økonomisk optimering. Konferencen afholdes d. 24. september 2014.

Enhedschef i Center for Bygninger i Teknik- og Miljøforvaltningen, Poul Nielsen, slår dog fast, at det hele tiden har været mening, at der skulle opføres en ny ejendommen på matriklen.

- Som jeg ser det, kan man enten fylde hullet ud og kopiere de eksisterende bygninger, eller også kan man give byggeriet et mere moderne præg. Det er rigtigt, at det ikke ligner mange af de tilsvarende bygninger i gaden, men der er kommet en tradition i kareen for at bygge med et moderne præg, siger han til avisen og understreger, at høringen er forløbet efter bogen, og at høringsperioden endda blev udvidet fra 2 til 4 uger på grund af sommerferien.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Stormflodssikring af by- og landområder

Ungdomsboliger på et modent marked

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS