Boligministeren har godkendt udviklingsplanerne for omdannelse af de 15 mest udsatte boligområder i Danmark. Omfanget af nedrivninger bliver begrænset til 3.745 boliger, mens der nybygges 10.131 lejligheder, rækkehuse og erhverv. Der sker omdannelse til ungdoms- og ældreboliger af 888 lejligheder. Desuden bliver 730 lejligheder solgt til private.

Som følge af aftalen om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund (S, SF, DF, V, LA og K), skal de mest udsatte boligområder, nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent i 2030.

Den 1. juni modtog ministeriet 15 udviklingsplaner fra kommuner og boligorganisationer, som skitserer, hvordan man lokalt vil omdanne boligområderne for eksempel ved at etablere nyt privat byggeri og omdanne til ældre- og ungdomsboliger.

Særligt nybyggeri benyttes i stort omfang. Med over 10.000 nye boliger – inklusive erhvervsenheder – sker der en nettotilvækst på i alt 3.645 nye boliger i de 15 boligområder samtidig med, at der tilføres en stor del erhverv til områderne.

Særligt i de 3 største byer sker der et stort omfang af nybyggeri. Her vil der blive bygget 6.000 nye boliger. Det betyder, at der er en nettotilvækst på 3.700 nye boliger i de 5 boligområder, som ligger i København, Aarhus og Odense.

- Der har været talt meget om nedrivning i forbindelse med parallelsamfundsaftalen og udviklingsplanerne. Derfor er jeg glad for, at de lokale parter vil anvende alle de redskaber, lovgivningen tilbyder - og særligt at nybyggeri anvendes i så stort omfang. Det er jeg meget tilfreds med, siger boligminister Kaare Dybvad Bek.

Alle udviklingsplanerne indeholder en tidsplan, som ministeriet vil følge op på hvert år med henblik på at indfri målsætningen i parallelsamfundsaftalen om, at der i 2030 ikke skal være dét, der i lovgivningen kaldes ghettoområder.

Følges den godkendte plan ikke, kan ministeren gribe ind med henblik på at sikre fremdriften og realisere omdannelsen.

Se udviklingsplanerne på: https://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Bolig/Bolig/Almene-boliger/Udviklingsplaner.aspx

 


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS