Af de 26 boliger i projektet Habour Gate på Spritten i Aalborg blev 14 solgt få minutter efter, at salget blev sat i gang. På grund af den store efterspørgsel på lejlighederne fremrykkes byggeriet. Indtil videre er der solgt lejligheder for godt 100 millioner kr. i projektet.

Ifølge Nordjyske sættes der i foråret 2018 gang i byggeriet af Harbour Gate på Spritten i Aalborg, og de 26 lejligheder vil stå klar til indflytning i 2. halvår af 2020. Målt i kr. og ører er 60 procent af lejlighederne allerede solgt.

- Vi forventede, det ville vare 6 måneder at nå dertil, men ikke ret mange minutter efter, at boligerne var sat til salg, var de første 14 lejligheder solgt, siger Martin Nielsen, der er bygherre på projektet.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 19. april 2018.

Harbour Gate er tegnet af BIG og består af 2 bygninger, som udgør en sammenhængende arkitektonisk form. I midten vil en stor port lede ind til det byrum, der kommer til at indramme verdens største kunstværk i glas skabt af den argentinske kunstner Tomás Saracenos.

Ifølge Nordjyske arbejder Martin Nielsen nu på at få finansieringen på plads for det kommende hotel, der skal etableres i en af de eksisterende bygninger. Familien Bühlmann skal stå for driften af hotellet.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland

Stormflodssikring af by- og landområder

Fremtidens betonbyggeri

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032