Sorø Kommune er en af de kommuner, hvor det går allerbedst for byggebranchen. Beskæftigelsen i branchen er nu meget højere end før finanskrisen. Siden 2008 er beskæftigelsen steget med 14,7 procent.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Estatistik på baggrund af tal fra Danmarks Statistik er beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i 17 af landets kommuner nu højere end den var, før finanskrisen ramte i 2008. Blandt de 17 ligger Sorø Kommune på en 8. plads. Sidste år kom det frem, at Sorø Kommune var den eneste kommune i Region Sjælland, der havde haft fremgang i beskæftigelsen siden 2008. Det glæder borgmester Gert Jørgensen.

NB! Hillerød investerer 24 milliarder i byudvikling. Afholdes d. 10. maj 2017.

– Det er meget positivt, at vi ser så markant fremgang i bygge- og anlægsbranchen. I Sorø Kommune har vi især mange små og mellemstore virksomheder inden for bygge- og anlæg, og jeg synes, det er utrolig flot, at de sammenlagt kan præstere en beskæftigelsesfremgang som overgår eksempelvis Køges og Århus, og at de skaber den største fremgang i Region Sjælland, siger han.

Også Lars Mouritzen fra Kopp Sorø, en af Sorø Kommunes største håndværksvirksomheder, glæder sig over den positive udvikling.

– Jeg kan bekræfte, at vi oplever en positiv fremgang i branchen. Det handler også om, at vi som virksomheder har haft held til at tiltrække nogle dygtige medarbejdere, siger han.

Formand for Sorø Erhvervsudviklingsråd, Michael von Bülow, peger desuden på Sorø Kommunes geografiske beliggenhed som en forklaring på den positive udvikling.

NB! Byudvikling syd for København til Køge og Vestegnen. Afholdes d. 20. juni 2017.

– Virksomhederne i Sorø Kommune kan betjene et stort marked, fordi de ligger centralt på Sjælland. Både i forhold til rådgivningsydelser og håndværksydelser er det min oplevelse, at Sorø-virksomhederne dækker en bredere geografi end virksomheder i mange andre kommuner, siger han.

Ifølge Sorø Erhvervs oplysninger, er der godt 200 håndværksvirksomheder i Sorø Kommune.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS