Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 22. maj 2017 de nuværende ”Retningslinjer for altaner og tagterrasser”. Men dagslyskravene i det nye Bygningsreglement 2018 (BR18) kan ofte ikke overholdes i Indre By og brokvartererne i henhold til de vejledende standardstørrelser i altanretningslinjerne.

De fleste ældre eksisterende boliger i Indre By, Christianshavn og brokvartererne har et niveau af dagslys, der ligger under de vejledende grænser i både BR15 og BR18, som trådte i kraft den 1. januar 2018.

Ifølge vejledningsteksten i BR15 er minimumsgrænsen for dagslys på cirka 200 lux midt i rummet, hvilket er ændret til 300 lux i BR18 i mindst halvdelen af dagslystimerne. I praksis er det kun en lille skærpelse af dagslyskravet, som ikke har væsentlig betydning i forhold til det generelle dagslysniveau.

Men hvor BR15 havde vejledende minimumsgrænser for dagslys, har BR18 minimumsgrænser for dagslys skrevet ind i bestemmelserne, hvilket indebærer, at reglerne om dagslys ikke længere er vejledende. Det fremgår af et notat fra Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning.

Ændringerne i bestemmelserne om dagslys i boliger har derfor betydning for tilladelse til opsætning af altaner, særligt i den ældre boligmasse i Indre By og brokvartererne. Undersøgelser og forvaltningens erfaring viser, at dagslyskravene i BR18 ofte ikke kan overholdes i de ældre boliger, og at det derfor vil kræve en dispensation fra BR18, hvis der skal opsættes altaner i disse boliger.

NB! Bygningsreglement 2018 - BR18. KURSUS. Kurset afholdes d. 2. maj 2018.

Teknik- og Miljøudvalget skal den 26. februar 2018 tage stilling til, om forvaltningen skal give et forventeligt stort antal dispensationer i disse altansager for at efterleve de politisk vedtagne altanretningslinjer.

Ifølge BR18 skal kommunen ikke længere foretage den tekniske byggesagsbehandling. Det betyder blandt andet, at overholdelsen af eksempelvis dagslysforhold ikke længere skal vurderes af kommunen før udstedelsen af byggetilladelsen, men er ansøgers ansvar. Kommunen skal dog reagere, hvis det er åbenlyst, at en ansøgning ikke overholder en teknisk bestemmelse, herunder dagslysbestemmelserne. Det er fortsat kommunen, der skal tage stilling til, om der kan dispenseres fra en teknisk bestemmelse, såsom dagslysbestemmelsen.

Hvis Teknik- og Miljøudvalget beslutter, at forvaltningen som udgangspunkt ikke skal dispensere fra dagslysbestemmelserne i BR18 ved opsætning af altaner, vurderer forvaltningen, at der mange steder ikke vil kunne opsættes anvendelige opholdsaltaner på eksisterende ældre bebyggelse.

Forvaltningen oplyser videre, at det derudover er en mulighed at ændre afvejningen mellem altanstørrelse og dagslys i altanretningslinjerne. Hvis der forudsættes mere dagslys, vil det medføre mindre altaner, end der stilles i udsigt i de nuværende altanretningslinjer.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den nye Planlov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ny udbudslov KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND