Boligselskabet Fællesbo ønsker at opføre 64 almene familieboliger på Ringkøbingvej i Herning, hvor tidligere Herning Park Camping lå. Herning Kommune er klar til at sælge en grund med 6.000 kvm byggeret for 2,45 millioner kr. til boligforeningen.

Der skal være billige, men attraktive boliger at leje i Herning. Sådan lyder en af byrådets målsætninger. Et nyt projekt, som Økonomi- og Erhvervsudvalget netop har nikket til, lever op til målsætningen.

Boligselskabet Fællesbo ønsker at opføre 64 almene familieboliger på Ringkøbingvej i Herning, hvor tidligere Herning Park Camping lå. Konkret ønsker boligselskabet at opføre 32 1-værelses lejligheder, 22 2-værelses lejligheder og 10 4-værelses lejligheder. Huslejen starter lige under 3.000 kr. om måneden for de mindste boliger og topper ved godt 7.000 kr. for de største. 

- I byrådet har vi et klart ønske om, at det i Herning Kommune skal være muligt at bo fornuftigt og tidssvarende for en billig penge, siger Lars Krarup,, borgmester i Herning Kommune.

NB! Almene boliger til 10 milliarder i AARHUS. Konferencen afholdes d. 6. februar 2018.

- Der kan være mange grunde til, at man - måske blot i en periode af sit liv - har behov for en relativt lav husleje. Det skal vi også kunne imødekomme i en kommune af Hernings størrelse. Vi ser i disse år en generel tendens til, at flere danskere flytter fra mindre bysamfund til større. Herning vokser, og derfor skal vi kunne tilbyde den bredest mulige vifte af boligtilbud, siger borgmesteren.

Boligerne på Ringkøbingvej ligger tæt ved natur, sø og grønne områder. Forudsat at byrådet endeligt godkender byggeriet, vil boligerne formentlig stå klar i sensommeren 2019. 

Bebyggelsen er i rækkehusstruktur i 2 etager. Der er boliger i 2 etager og boliger i 1 etage, og det samlede anlægsprojekt beløber sig til 73 millioner kr.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS